Fnat i boligen - hvad gør man?

Fnat er en meget smitsom mide, der giver en forfærdelig kløe hos mennesker. Fnat kan smitte via bl.a. møbler, bilsæder, tøj og bamser, og derfor er det vigtigt at få alt grundigt rengjort, hvis smitten først er kommet ind. Se, hvordan du udrydder fnatmiden fra din bolig

Får man fnat i hjemmet, er det vigtigt at få rengjort grundigt, så man slipper af med miderne. Foto: Tommy Verting, Videncentret Bolius
Får man fnat i hjemmet, er det vigtigt at få rengjort grundigt, så man slipper af med miderne. Foto: Tommy Verting, Videncentret Bolius

Fnat er en hudsygdom, som skyldes en såkaldt scabiesmide. Fnat kaldes derfor også scabies. Scabiesmiden graver små gange og lægger æg i huden på mennesker, og det giver en stærk kløe, som føles værst om natten.

Hvis du har fnat, vil du få små kløende hævelser, røde prikker og måske blærer særligt på dine hænder, fingre og i albuerne. Du kan også opleve at være generet af fnat omkring brystvorterne eller på kønsorganerne.

Hvis dit barn er under to år og får fnat, kan du ofte se det på fødder og fodsåler, og hos børn og ældre kan scabiesmiderne desuden angribe hovedet og nakken.

Det kan være vanvittigt irriterende at få fnat. Foto: Shutterstock
Det kan være vanvittigt irriterende at få fnat. Foto: Shutterstock
 

Læs også: Hvordan slipper du af med bananfluer?

Hvordan bliver man smittet med fnat?
Hvis du bliver smittet med fnat, er det fordi, scabiesmiden er blevet overført til dig fra en anden person.

Fnat smitter ved tæt kropskontakt - fx, hvis du holder i hånd, giver eller får massage eller har seksuel kontakt med en person, der har fnat.

Men fnat kan også smitte, hvis du deler seng, håndklæde, tøj eller sko med en, der har fnat.

Hvad er symptomerne på fnat?
Hvis du er blevet smittet med fnat, vil du hurtigt opleve kløe, røde prikker og måske små blærer, særligt på dine hænder, håndled og fingre.

Hvis du kigger godt efter, kan du se scabiesmidernes små, gråhvide gange i din hud. Gangene bliver op til 10 mm lange, og for enden af sådan en gang, kan du måske se selve fnatmiden som en lille, sort prik.

Der går typisk 2-3 uger, fra du er blevet smittet, til du får symptomer.

10 minutter ved 50 grader tager livet af fnatmiderne. Foto: Shutterstock
10 minutter ved 50 grader tager livet af fnatmiderne. Foto: Shutterstock
 

Hvad gør man, hvis man har fnat i boligen?
Hvis en person i din husstand har fået fnat, skal den smittede først og fremmest i behandling efter lægens anvisning.

Det samme gælder alle medlemmer af husstanden og andre såkaldte nære relationer - det vil sige personer, som den smittede har haft nær fysisk kontakt med. Det kan være en som den smittede har holdt i hånden, givet massage, haft seksuel kontakt med, eller delt seng, håndklæde, tøj eller sko med.

Derefter skal eventuelle mider udryddes i din bolig. Fnatmiden dør efter fire døgn uden hudkontakt samt efter 10 minutter ved en temperatur over 50 grader.

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

7 råd: Sådan udrydder du fnat i dit hjem
Du kan udrydde fnatmiderne fra din bolig sådan:

  1. Vask tøj, sengetøj og håndklæder, bamser etc., som du har brugt indenfor de seneste 7 dage op til den smittedes behandling ved 60 grader. Det gælder også huer, vanter og frakker.

  2. Put tøj, bamser og lignende i en plasticpose i 4 døgn, hvis det ikke kan tåle vask ved 60 grader. Materialerne skal stå urørt i plastikposen ved minimum 25 grader og i lav luftfugtighed, det vil sige ca. 20 % relativ luftfugtighed. Hvis luftfugtigheden er højere, skal plastikposen stå urørt i en uge.

  3. Luft overtøj, dyner, puder, tæpper og madrasser og læg det i poser, hvor det står uberørt i mindst 4 døgn ved minimum 25 grader og lav luftfugtighed ligesom ved punktet ovenfor.

  4. Støvsug senge grundigt og undlad at bruge dem i 7 dage. Hvis du ikke har mulighed for at sove et andet sted i de 7 dage, kan du alternativt dække sengen af med plastik i perioden.

  5. Støvsug din sofa af stof og undgå at røre den i 7 dage. Hvis din sofa er af læder, skal du vaske den af, hvorefter du kan bruge den igen.

  6. Rengør din bolig med almindelige rengøringsmidler.

  7. Støvsug bilsæder og rengør bilen grundigt. Undgå at sidde i bilen i 7 dage. Hvis du ikke kan undgå at bruge bilen, kan du alternativt dække sæderne med plastik i perioden.

Du skal ikke forsøge at komme fnatmiderne til livs ved at fryse tøj i fryseren, da det ikke er påvist, hvor hurtigt miderne dør på den måde. Husk, at tage rengøringshandsker på, når du skifter sengetøj, vasker og rengør.

Efter 7 dage skal du gentage alle punkterne for at fange eventuelle mider, der kan have undsluppet de første tiltag. På den måde er der større sandsynlighed for, at smittekæden er brudt

Hvornår er fnat væk?
Når du har vasket og rengjort alt det, som den smittede har været i kontakt med så som tøj, sengetøj, bamser, senge, stofmøbler og bilen, har ladet det stå urørt i den angivne periode og har gentaget processen - så kan du regne med, at der ikke er flere levende fnatmider i dit hjem.

Læs også: Insekter i hjemmet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde