Generelt må du gerne samle ting fra skoven til privat brug, fx hvis du vil lave kastanjemænd eller juledekorationer, plante noget fra skoven, eller spise nødder, frugt, bær og svampe.
Ved at samle dit julepynt i skoven, undgår du at købe ting, der er transporteret langvejsfra, og som måske er pakket ind i emballage.
Der er dog enkelte regler og forbud, du skal være opmærksom på, inden du går på jagt under trækronerne. Fx er der visse ting, du kun må tage, hvis det ligger på skovbunden.
Læs også: Saml frø eller kerner og plant et nyt træ i haven
Hvor i skoven må du samle tingene op og hvor meget?
I offentligt ejede skove må du som hovedregel indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage, hvad du kan nå fra vej og sti.
Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose. Og Naturstyrelsen opfordrer til at tænke på den næste, som også gerne vil samle.
Du må også gerne klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje. Det er dog forbudt i privatejede skove.
Hvis der ligger væltede træer på jorden, både løvtræer og nåletræer, må du også klippe grene og kviste af dem.
Kviste er som hovedregel tyndere end en lillefinger. Du må ikke knække dem af, men skal bruge en grensaks eller lignende. Du må gerne tage kviste, du ikke kan nå fra jorden - dog ikke topskud. Og kravler du op i træet, må du ikke bruge klatreudstyr, men kun de bare hænder.
Læs også: Sådan plukker, tørrer og opbevarer du valnødder og hasselnødder
Hvad må du tage med fra skoven?
Så længe det ikke er til erhvervsmæssig brug, må du fra samle både:
- Nødder, frugt og bær
- Svampe
- Frø
- Kogler (fra skovbunden)
- Blomster
- Urter
- Grene, kviste og løv på skovbunden
- Mos og lav m.v.
Hvad må du IKKE tage med fra skoven?
Du må ikke grave planter og rødder op, medmindre ejeren har givet dig lov. Det er også forbudt at plukke fredede planter som hestetunge og vandranke.
I Naturstyrelsens skove er der hvert år særlige steder, hvor du i november og december kan samle gran gratis. Men ellers er det ulovligt at samle grangrene og klippe grene af nåletræer i bevoksninger, hvor der sælges gran til pyntegrønt, hvilket er tilfældet i de fleste skove.
Læs også: Sank selv: Sådan får du det billigste brænde
At samle brænde kræver sankekort eller tilladelse
Vil du samle brænde fra skoven, kræver det tilladelse fra ejeren. I offentlige skove kan du købe et sankekort eller ret til selvskovning. Priserne varierer lokalt.
I privatejede skove skal du spørge ejeren om lov til at samle eller købe brænde. Ved du ikke, hvem ejeren er, er det en god idé at spørge de omkringliggende gårde eller den lokale købmand.
Kilde: Videncentret Bolius
Hvad betaler du for en tørretumbling lige nu? Tjek Ekstra Bladets nye energiside her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Priserne på brænde er eksploderet, og man må ikke nappe det fra skoven. Det er gak, mener René Fredensborg