Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Regnvand behøver ikke at forsvinde ned i kloakken. I min have blev det udnyttet til en vandgrøft og et regn- og sumpbed med masser af planter
Grøften set fra den fjerneste del af haven. Gamle kævler og mosklædte stammer er taget med hjem fra skoven. Foto: Lisbeth Holten
Annonce:
Følger Gode rådFølg Gode råd
Hvem drømmer ikke om vand i haven? Det gjorde jeg i hvert fald, indtil jeg fik den idé at afkoble alt regnvandet til gavn for kloaknettet og finde en løsning, hvor vandet blev et synligt aktiv i stedet for en usynlig klimatilpasning.
Jeg tyggede et stykke tid på idéen, og løsningen blev i virkeligheden to delløsninger. Den ene er en 'grå løsning', hvor halvdelen af husets tagfladevand ledes til en faskine. Den anden løsning blev en vandgrøft med overløb til et regn- eller sumpbed med vandelskende planter, hvor det overskydende vand kan sive ned.
Jesper Carl Corfitzen, landskabsarkitekt og haveekspert i Bolius – Boligejernes Videncenter. Foto: Lisbeth Holten
Annonce:
Nu er projektet færdigt, og mens jeg skriver dette, sidder jeg på terrassen og nyder synet af solsorte, blåmejser og skovduer, der allerede lægger vejen forbi den skovlignende vandgrøft tilplantet med dels hjemmehørende plantearter, dels planter fra andre egne af verden. Planter, som jeg har drømt om at få, siden jeg arbejdede i de kongelige haver i Windsor.
Planter fra både ind- og udland skaber masser af liv og oplevelser omkring vandgrøften. Foto: Lisbeth Holten
Før du går i gang
Forhør dig hos kommunen, om nedsivning er tilladt, eller om der gælder særlige krav.
Et nedsivningsanlæg – gælder både regnbed, vandgrøft med overløb til regnbed, græsplæne og faskine – skal ifølge bygningsreglementet placeres mindst 5 meter fra bygninger og mindst 2 meter fra skel og vej. Kommunen kan dispensere fra kravene.
Det anbefales dog, at afstandskravet til beboet bygning altid overholdes. Afstandskravet til skel bør ikke være mindre end 0,5 meter af hensyn til hækkens rødder. Vær opmærksom på, om naboen har bygninger inden for 5 meter.
Når din regnvandsløsning står færdig, skal den godkendes af en autoriseret kloakmester.
Ligger hus og have lavt i terræn, eller er grunden i perioder meget fugtig, kan der være problemer med nedsivning. Her er en regnvandsløsning ikke mulig.
Er du i tvivl om, hvilken løsning der er rigtig i din have, så søg bistand hos en havearkitekt med kendskab til regnvandsløsninger eller hos en kloakmester.
Vælg en æstetisk nedsivningsløsning i haven. Det giver mest glæde i længden.
Lyden af rislende vand, der løber ud ad vandgrøftens rørtilførsel, sender tanker tilbage til barndommens leg langs forårsrislende vandgrøfter i Sorøs skove med fladkravede kodrivere og bregner langs bredderne. Og de er netop at finde i mit nye haveunivers side om side med etageprimulaer, kongebregner og engkabbelejer, mens den lysegrønne skovsyre har fundet vej til brinkens sprækker.
Pumpen, der sikrer det rislende vand, sørger for, at vandet iltes tilstrækkeligt og ikke bliver til en ildelugtende pøl, når det ikke regner.
Efter at hullet til grøften var gravet, blev der udlagt 10 cm sand for at sikre at sten og lignende ikke skærer hul i bassindugen. Foto: Jesper Carl Corfitzen
Placering: Vandgrøften er anlagt på husets sydøstlige side ud for en terrasse. Her kunne afstandskrav overholdes samtidig med størst mulige oplevelsesmuligheder. Som haveelement fungerer vandgrøften som overgang mellem skov- og rododendronhaven og terrassehaven.
Proces: Anlægsarbejdet tog 14 dage med bistand fra en anlægsgartner og en kloakmester til det grove såsom udgravning og udlægning af sand, bassinfolie og bassindug samt ilægning af sandstensbroen. Beplantning og scenografi har jeg selv stået for.
Først blev jorden gravet bort til vandgrøften. Det kommende sumpbeds bund blev løsnet og fik iblandet sand for at sikre tilstrækkelig nedsivning. Dernæst blev der udlagt 10 cm sand. Oven på det blev lagt en fiberdug, som bassinfolien er lagt på. For at folien kunne lægge sig rigtigt til rette i terræn, blev der fyldt vand på.
Først da den øvre vandstand var kendt, blev det overskydende bassinfolie skåret bort. Det sikres, at vandgrøften har bløde kanter, så dyr kan komme op fra bassinet.
Broen blev lagt på plads i beton, og overløb til sumpbed/nedsivningsbed blev etableret. Herefter blev der lagt jord på kanterne og plantet til. Til slut blev nedløbet tilkoblet tagrende, og pumpe til cirkulation blev tilsluttet.
Beplantning: Tilplantningen og tilretningen af kanter for at skjule bassinfolie tog længst tid. At skabe et naturalistisk vandmiljø er ikke altid nemt, og justeringer har været nødvendige.
Det er vigtigt at anvende naturlige materialer som sten og træ og gerne med patina, som ligner det, du finder i en naturlig skovgrøft, eller hvad det nu skal illudere. For mange sten og for lidt planter kan hurtigt give et tungt udtryk, og det samme med for meget træ. Det gælder om at finde en balance.
Pris: Anlægspris blev ca. 20.000 kr. Det svarer til det tilslutningsbidrag, som man i visse kommuner kan blive koblet fra. Dertil kommer forbrug af strøm til cirkulationspumpe.
Annonce:
Kævler med patina Gamle kævler og mosklædte stammer er hentet langs skovens grøfter og giver den nyanlagte vandgrøft historik, mens duftende haveazaleaer med blandt andet vildarten guldazalea svæver over og langs vandspejlet og kaster deres spejlbilleder i vandets overflade.
Bassindugen udlægges, og der fyldes vand i. Kun selve grøften får dug i, hvorimod nedsivningsbedet skal være veldrænet, så vandet kan trænge ned. Foto: Jesper Carl Corfitzen
Vandgrøften kan krydses via to tunge sandsten, der læner sig fra den ene bred til den anden, og leder fra terrassehaven over i skov- og rododendronhaven. Fra den lille stenbro kan grøften studeres ned til dens afslutning, hvor der er et skjult overløb til et vandgennemtrængeligt sumpbed, hvori mammutblad og kæmpekalla nyder det våde miljø, før det overskydende vand nedsiver.
Forsænkningen mellem vandgrøft og regnbed. Når grøften er fyldt op, løber vandet over i bedet med de mange sumpplanter. På billedet ses et lille stykke af bassindugen stikke op. Foto: Lisbeth Holten
En barndomsdrøm er nu opfyldt, og jeg kan nyde vandets berigelse af haven. Samtidig er samvittigheden i orden, for jeg håndterer nu mit regnvand og skåner dermed byens kloakker.
