Sådan bliver fremtidens bolig i Danmark

Mens der bygges stort i provinsen, vælger storbyborgerne små boliger. Fremover bliver miljøet uden for hoveddøren vigtigere end, hvorvidt lejligheden har et lækkert køkken

Et eksempel på, hvordan de i Tokyo udnytter den begrænsede plads til masser af grønt. Foto: Dezeen
Et eksempel på, hvordan de i Tokyo udnytter den begrænsede plads til masser af grønt. Foto: Dezeen

Hvor parcelhusene har vokseværk i forstæderne og provinsen, så er 'simple small living' det nye sort i byerne. Her er minimal plads i boligen et vilkår, der ikke er til at komme uden om, hvis man har en almindelig, gennemsnitlig indtægt.

- Flere og flere flytter til storbyerne, hvilket naturligvis får kvadratmeterpriserne til at stige, hvorfor vi er nødt til at vænne os til at bo på mindre plads. Og den udvikling er godt i gang. København er ingenting i forhold til London, New York og Moskva. Endnu. Det kommer, siger Klaus Æ. Mortensen, seniorforsker på Instituttet For Fremtidsforskning.

- I New York har mange mindre lejligheder slet ikke køkken, og i Japan er tendensen mere multifunktionsmøbler, så et skrivebord for eksempel kan laves om til en seng. Samtidig minimerer mange deres mængde af fysiske ting og opbevarer mest muligt elektronisk, fortsætter han.

Det vigtige på bekostning af fysiske ejendele er ifølge forskeren at være der, hvor det sker, så sociale aktiviteter og kulturelle oplevelser er lige uden for døren. Og så gør det ikke så meget, at man ikke har en balsal af en stue.

Et stort liv
Arkitekt Erik Juul, tegnestuechef for arkitektfirmaet Friis & Moltkes københavnske afdeling, mener, at folk er ved at opdage, at man ved at bo småt faktisk kan få et stort liv.

- Vi lever i en tid, hvor alle har rigeligt af alting. Derfor er der nu en stor luksus i ikke at have ting, fordi der ikke er den samme prestige forbundet med at eje ting som tidligere, forklarer han.

Læs også: Flexbolig: Højt til himlen og langt til naboerne

Hedonistisk bæredygtighed er forudsætningen, hvis vi skal lykkes med at ændre den måde, hvorpå vi forbruger de fælles ressourcer. Det vil sige, at det skal være morsomt, og at vi skal få et bedre liv ved at forbruge mindre.

Og derfor skal vi erfare på egen krop, at det giver mere frihed at eje mindre, mener Erik Juul:

- Tænk blot på, hvor mange arbejdstimer det kræver at købe et nyt køkken. Derfor er det vigtigt at forstå, at simple living ikke er udtryk for et ønske om at leve asketisk. Det er udtryk for et ønske om at opnå større livskvalitet ved at eje mindre.

Dagligstue i det fri
Erik Juul tror ikke på, at danskerne er klar til at leve uden køkken som i New York, men vi vil se en øget dagligstueficering af byens udendørsrum.

- Halvdelen af en byboligs kvalitet er det, der sker, når man går ud ad døren. Alligevel sælges de fleste byboliger med ejendomsmæglerens argumenter om, at boligen har et stort, dyrt køkken, men det tror jeg, vil ændre sig. Uderummet omkring boligen vil blive en stadig vigtigere kvalitet og så med færre ting og inventar, der til gengæld er af kvalitet, siger han.

Læs også: 1960er parcelhus 6 kilometer fra Rådhuspladsen

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.