Annonce:
Annonce:

Vandet er lang tid om at blive varmt - hvad gør jeg?

En tommelfingerregel siger, at vand fra den varme hane skal blive varmt på højst 10 sekunder, men det er ikke altid, at det sker. Læs, hvad du kan gøre

'10 sekunders-reglen' kaldes den tommelfingerregel, som siger, at der maksimalt skal gå 10 sekunder, fra du åbner for vandet i den varme hane, til der kommer varmt vand ud. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
'10 sekunders-reglen' kaldes den tommelfingerregel, som siger, at der maksimalt skal gå 10 sekunder, fra du åbner for vandet i den varme hane, til der kommer varmt vand ud. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Annonce:
Følg Gode råd
Følg Energi

Hvorfor kan vandet være lang tid om at blive varmt?
Hvis du bor i et parcelhus, en villa eller et byggeforeningshus på 2-3 etager og oplever, at det tager lang tid, før vandet bliver varmt, når du har åbnet for vandhanen, kan der være flere årsager:

  1. Der er kalk og rust i vandrørene. Tiden for vandgennemstrømningen fra det sted, hvor det varme vand bliver produceret (fyret, varmtvandsbeholderen eller varmeveksleren) til den hane, hvor vandet kommer ud fra - det kan fx være en vandhane i køkkenet, badeværelset, på toilettet, gæstetoilettet, eller i bryggerset - er blevet for lang, fordi dine vandrør er fyldt med kalk og rust.

  2. Annonce:

    Din installation med brugsvandscirkulation er defekt. Hvis du har cirkulation på det varme vand, kan cirkulationen være defekt. Du kan tjekke, om du har cirkulation på det varme vand ved at se, om der er to cirkulationspumper ved fyret. Hvis der kun er en, er der ikke cirkulation på det varme vand.

Arkivfoto: Linda Johansen
Arkivfoto: Linda Johansen
 

  1. Reguleringsventilen er defekt. Regulationsventilen fra fjernvarmen eller fyret til din vandvarmer er defekt. Hvis du har mistanke om dette, skal du have en VVS'er til at tjekke reguleringsventilen.

  2. Perlatoren er kalket til. Perlatoren er en dyse, der kan sidde på en vandhane, og som blander vandstrålen med luft, så man bruger mindre vand. Perlatoren kan være kalket til, så vandet ikke løber frit fra hanen, og dermed tager det længere tid, før det varme vand når frem. Det har dog kun en lille indvirkning.

Hvis du bor i en etageejendom med et centralt fyr og oplever, at vandet er for lang tid om at blive varmt, er der formentlig noget galt med ejendommens cirkulationspumpe. Tag fat i viceværten eller administratoren.

Læs også: Sådan løser du problemer med for lavt vandtryk

Annonce:

10 sekunders reglen - hvor hurtigt bør vand blive varmt?
Der findes ingen faste regler for, hvor lang tid der må gå, før det varme brugsvand, der kommer ud af hanen, er varmt nok.

Ifølge Bygningsreglementet og Vandnormen DS 439 skal det varme vand nå frem til tapningsstedet 'uden besværende ventetid'.

Mange vvs-installatører arbejder dog som tommelfingerregel med, at der maksimalt må gå ti sekunder.

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

Hvad kan du gøre for at få varmt vand hurtigere frem - og hvad koster det?
Hvis du gerne vil have, at det varme vand løber hurtigere til et eller flere tapningssteder, kan du gøre flere ting:

1) Mekanisk brugsvandscirkulation
Få en vvs’er til at installere en brugsvandscirkulation med en pumpe på.

Det kræver også, at du får installeret et returrør - en ringforbindelse - så det afkølede vand kan føres tilbage til varmtvandsbeholderen.

Annonce:

Husk, at alle rør i en installation med brugsvandscirkulation skal være isoleret. Hvis der ikke er cirkulation til det varme vand, skal dette først etableres. Det betyder, at der skal være et ekstra rør frem til tappestedet hvorigennem det varme vand cirkulerer.

En cirkulationspumpe kan du få fra 3.500 kr. og op, men det er selve installationen, der koster penge, og som kan tage fra få timer til flere dage, alt efter hvordan forholdene er i dit hus. Anslået kan det koste mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. Kontakt en eller flere vvs’ere for et tilbud.

For ikke at supplere vandspild med energispild, ved at vente på, at vandet bliver varmt, skal du sørge for at minimere både energiforbruget til pumpen og varmetabet fra rørene ved at købe en pumpe med pumpestyring og termostat.

På den måde slukkes pumpen, når den ikke er nødvendig, eller når det varme vand er fremme, hvor det skal bruges.

Arkivfoto: Phovoir
Arkivfoto: Phovoir

Annonce:

2) Decentrale varmebeholdere eller varmevekslere
Hvis vandet ikke når hurtigt nok ud til et tapningssted fra den centrale varmtvandsbeholder/veksler - fx til et gæstetoilet, som ligger langt fra fyret/varmebeholderen - kan du overveje at få installeret en lille eldreven varmtvandsbeholder på 5 liter eller en gennemstrømsvandvarmer, som kan sidde over eller under håndvasken.

En varmtvandsbeholder koster typisk fra 2.500 kr. for en lille 5 liters beholder og op.

En 4 personers familie vil normalt have brug for mellem 60 og 110 liter, altså en væsentlig større beholder der tilsvarende koster mellem kr. 6.000 og 8.000 kroner.

Hertil kommer rør og installation, hvilket koster yderligere ca. 4.000 - 6.000 kr. I alt kommer prisen således op på mellem 6.500 kr. og 15.000 kr.

En gennemstrømsvandvarmer, der varmer vandet op, samtidig med at du bruger det, er lidt dyrere og koster typisk omkring 6.000 kr. eller mere.

Derudover kommer rør og installation, hvilket yderligere er omkring 3.000 kr. - i alt ca. 10.000kr.

Læs også: 7 gode råd til at spare penge på brusebadet

3) En kogende vandhane
Du kan også få installeret en kogende vandhane, der både kan levere kogende vand og almindeligt varmt vand fra 50 - 55 grader og lavere.

Arkivfoto: Mads Winther
Arkivfoto: Mads Winther
 

Annonce:

Vandhanen består af et særligt aggregat og en vandbeholder på fx 3 eller 7 liter. Regn med en udgift på minimum 11.000 kr. + 2.500 kr. i vvs- og elinstallation, i alt minimum 13.500 kr.

4) Installation af nye vandrør
Hvis dit problem med at få det varme vand hurtigt nok frem skyldes, at dine rør er tilstoppede som følge af kalk, rust og slam, skal rørene - og dermed din eksisterende vandinstallation - udskiftes.

Det er klart den dyreste løsning, og en pris på dette er afhængig af forholdene i dit hus - om det er et stort hus eller et lille hus, hvor mange tappesteder du har, og hvor stor en afstand der er imellem dem.

Her bliver du nødt til at kontakte en vvs’er for at få et tilbud.

Kilde: Videncentret Bolius

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

 

Hvis du har kommentarer til artiklen, kan du skrive til red@bolius.dk.

Hvad betaler du for en tørretumbling lige nu? Tjek Ekstra Bladets nye energiside her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: