Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Mange gode svær i Ekstra Bladets smagstest, hvor en flæske-ekspert afslører sin hidtil hemmeligholdte opskrift
Reporter Jeppesen (t.v.) sad i testpanel med flæske-ekspert Ginderskov og sensoriker Michael René. Foto: Olivia Loftlund.
Annonce:
Snart er der folketingsvalg, og mon ikke Dansk Folkeparti atter vil uddele sprøde svær som valgflæsk til folk, som gerne spiser grisehud stegt i ovn eller friture.
Jo, national-delikatessen flæskesvær deler folk. Nogle rynker på trynen og spørger flæskesværsgnaskere, om de er klar over, at også grise har hudorm.
Men mange er ligeglade. Man spiser dem gladeligt og hævder, at det er en gammel dansk opfindelse. Eksempelvis Ekstra Bladets flæske-ekspert, som nederst i denne artikel omsider afslører sin særlige opskrift på svinesvær svøbt i smør og hvidt brød.
Udanske svær Faktisk er sprødstegte svær opfundet i Storbritannien, ikke i Danmark, og de spises på livet løs i de varme lande, og senest er flæskesvær kommet på menuerne i ypperlige gourmet-restauranter, som ellers aldrig ville servere folkelig føde.
Annonce:
Derfor tillaver Michelin-kokkene dem i skammelige fortolkninger drysset med eksempelvis hindbærpulver.
Men selvfølgelig var det traditionelle saltede flæskesvær, som indgik i Ekstra Bladets smagstest, som blev udført som en blindtest.
På redaktionen anses de nemlig som et nærende og proteinrigt mellemmåltid, som i øvrigt tjener til at bekæmpe madspild, idet intet på grisen bør gå til spilde.
Afslører hemmelighed Faktisk har der i en menneskealder huseret en flæskesværs-ekspert, nemlig altmuligmanden Echardt Ginderskov, som på denne side for første gang nogensinde afslører sin særlige opskrift på svinesvær svøbt i smør og hvidt brød.
Selvfølgelig indgik han som overdommer i smagstestens panel, som i øvrigt bestod af den madglade reporter Peter Jeppesen og en af landets førende smagseksperter, sensorikeren Michael René.
De var generelt enige om, at de af skolepraktikanten indkøbte svær var delikate.
Annonce:
Lækker grisebasse - Som at kysse på en ny kæreste - en sprød og lækker grisebasse lige til at gå til, mumlede Echardt Ginderskov, mens han indtog den 'hjemmelavede’ testvinder fra Føtex.
- Det gode ved disse flæskesvær er, at man kan smage dem i mange timer efter, sagde Jeppesen om selvsamme svær.
Kun én pose flæsk dumpede testen, nemlig den fra Kims.
- Generelt er kvaliteten høj. Stort set alle har fine kvaliteter, konkluderer Michael René.
Øverst fra venstre: 1: Snaxters, 9,95 kroner,150 gram, Netto, 2: Slagterens, 14,81 kroner, SuperBrugsen, 3: Tocifritos, 34,95, 150 gram, Superbrugsen, 4: Hjemmelavede, 26,33 kroner, 132 gram, Føtex. Anden række fra venstre: 5: Deli gammeldags, 15,95, 90 gram, Føtex, 6: Kims sprøde, 22,95, 130 gram, Føtex, 7: Crusti, Croc, 11,50 kroner, 100 gram, Lidl, 8: Rema 1000 gammeldags, 5,25 kroner, 50 gram, Rema 1000, 9: Irma Delika, 20 kroner, 85 gram, Irma, 10: Rådhus smørrebrødssvær, 25 kroner, Rådhus smørrebrød. Flæsket bliver bedømt i en blindsmagstest ud fra: Smag, konsistens, fedt, salt, knæk og helhed. Foto af Olivia Loftlund.
3 stjerner
1. Snaxters, 9,95 kroner,150 gram, Netto
- Vi mangler fedme og salt. Skal skylles ned med øl.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
3 stjerner
2. Slagterens, 14,81 kroner, SuperBrugsen
- Fin og sprød, men vi mangler noget fedt
--------- SPLIT ELEMENT ---------
4 stjerner
3: Tocifritos, 34,95, 150 gram, SuperBrugsen
- En fin slagtersvær med masser af fedt og salt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Testvinder: 6 stjerner
4. Hjemmelavede, 26,33 kroner, 132 gram, Føtex
- Som at kysse på en ny kæreste - en sprød og lækker grisebasse lige til at gå til. Perfekt saltning og fedme.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
5 stjerner
Annonce:
5. Deli gammeldags, 15,95, 90 gram, Føtex
- Lækker. Den smager af gris. Fin konsistens. Både blød og sprød.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
1 stjerne
6. Kims sprøde, 22,95, 130 gram, Føtex
- Det der er ikke rigtige flæskesvær. Lyse, poppede og helt uden fedtkant.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
4 stjerner
7. Crusti Croc, 11,50 kroner, 100 gram, Lidl
- Scorer stort på alle parameter, men mangler salt.
Suveræne gyldne svær. Bøde bløde og sprøde. Dog noget hårdtstegte.
Annonce:
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Opskrift: Svinesvær svøbt i smør og hvidt brød
Flæskeekspert Ginderskov tilbereder sin særlige delikatesse ved at mose svært ned i det fede lag 'smør'. Foto: Olivia Loftlund
- Gyldne sprøde svær kommer bedst til sin ret, hvis de mases ned i et centimetertykt lag tandsmør på hvidt blødt brød, anbefaler Ekstra Bladets flæskeekspert Echardt Ginderskov.
1: Fordel 50-75 gram Kærgården i et tykt lag på en skive hvidt franskbrød.
2: Fordel små sprøde flæskesvær ned i det fede lag ’smør’.
3: Fold det bløde brød om sværene og servér med pilsnerøl eller kakaomælk.
Det knaser dejligt, siger han. Foto: Olivia Loftlund.