Annonce:
Annonce:

Her fælder mad-ekspert Netto for åben skærm: Fup!

Hvor længe vil Netto fortsætte med at sælge disse yderst tvivlsomme ekstra jomfru olivenolier?

Se Catherine Fogel teste forskellige olivenolier, man kan købe i supermarkedet, så du kan blive klogere på, hvilke du bliver snydt af. Catherine Fogel har diplom som olivenoliesmager og panel-leder fra den italienske forening af olivenoliesmagere, ONAOO. Hun er også som den første dansker optaget i den internationale oste-loge Guilde des Fromagers, i 2008 udnævnt til Maître Fromager, der er den højeste udmærkelse.
Annonce:

Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at myndighederne under en razzia har afsløret, at kun 6 ud af 35 typer ekstra jomfru olivenolie solgt til danskerne faktisk er ekstra jomfru olivenolie.

Kæmpe olivenolie-skandale i Danmark: Det er uegnet som menneskeføde

Her er listen: Disse oliven-olier er fup

Hvad er forskellen på ekstra jomfru olivenolie og jomfru olivenolie?

Ekstra jomfru olivenolie er bedste kategori af olivenolier - olien har ingen fejl eller afvigelser.

Jomfru olivenolie, der i mod, har en fejlmargin på  op til 20 procent. Fejl kan være frost eller skyldes oliven, der har ligget på jorden. Det gør eksempelvis smagen eller duften ringere end den helt rene vare.

'Olivenolie' har en endnu højere fejlmargin på op til 25 procent. Olie, der har en højere fejlargin, diskvalificeres.

Resten er af en ringere kvalitet og 12 af flaskerne dediceret uegnet som menneskeføde.

 

Hos Dagrofa, som står bag Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Letkøb, oplyser kvalitetschef Karin Frøidt, at man prompte har fjernet to slags såkaldt ’ekstra jomfru olivenolie’ fra hylderne, da der ifølge myndighedernes analyser kun er tale om olivenolie - af en ufarlig og spiselig slags.

Annonce:

- Vi er blevet snydt, og vi er uforvarende kommet til at snyde vores kunder, og det må vi beklage, siger hun og tilbyder folk at returnere de to produkter, som er af mærket ’Grøn Balance’ og ’Gestus’, siger hun.

Men mere trodsige er de hos Dansk Supermarked, som står bag Netto, Føtex og Bilka. Her er kvalitetschef Carina Jensen kendt for at forholde sig yderst kritisk, når hun får kritik af fødevaremyndighederne.

Også i denne sag er hun trodsig.

Modsat Dagrofa nægter hun at trække olier tilbage fra hylderne selv om Fødevarestyrelsen med hjælp fra spanske eksperter har fastslået, at olierne ikke er de ekstra jomfru olivenolier, som de bliver solgt som.

- For Fødevarestyrelsens test-resultater harmonerer ikke med vore egne analyser fra EU-akkrediterede laboratorier, som viser, at der intet er galt, siger Dansk Supermarkeds kommunikationschef Mads Hvitved Grand.

 

Han fortæller, at der nu skal laves flere analyser før man beslutter, om man vil fjerne noget fra butikkerne.

Annonce:

Men Ekstra Bladet vil gerne hjælpe Dansk Supermarked med at få denne second opinion noget hurtigere, så vi inviterede en af Europas førende olivenolie-eksperter, Catherine Fogel, i studiet.

 

Hun har et diplom som smagsdommer fra den italienske forening af olivenoliesmagere, og hendes evner skyldes en usædvanligt højt udviklet smags- og lugtesans, hvilket gør hende særdeles velegnet til at godkende og klassificere olivenolier, inden de forlader producenten.

Faktisk er hun leder for sådan et panel, som af de europæiske myndigheder er autoriseret til at vurdere olivenolier.

Se i tv-klippet over artiklen, hvordan hun dumper to af Nettos påståede ekstra jomfru olivenolier.

Ekstra Bladet har spurgt Dansk Supermarked, om denne ekstra test - sammen med Fødevarestyrelsens analyser - har rejst så meget tvivl om produktets ægthed, at det bør fjernes fra hylderne.

Det har det ikke.

Annonce:

'Det er ikke muligt ud fra tv-klippet at vurdere udsagn og metoder i klippet, og vi foreslår derfor, at I konsulterer et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de organoleptiske analyser. Vi er fortsat i dialog med Fødevarestyrelsen og afventer testresultater fra EU-akkrediterede laboratorier, såvel Fødevarestyrelsens tests som egne, skriver Dansk Supermarkeds kommunikationskonsulent Nanna Louise Knudsen.

Opdatering: Dansk supermarked fjerner nu tvivlsomme produkter:

Efter Ekstra Bladets afsløring: Netto, Føtex og Bilka overgiver sig

Bør Netto fjerne produkterne hylderne?

La Campagna ekstra jomfru olivenolie (t.v) er ikke ekstra jomfru olivenolie, vurderer Fogel. Det økologiske produkt, Boromeo (t.h.), er heller ikke ekstra jomfru olivenolie, selv om den hævder at være det. De to i midten vurderes til at være ægte. Foto: Christian Kloster
La Campagna ekstra jomfru olivenolie (t.v) er ikke ekstra jomfru olivenolie, vurderer Fogel. Det økologiske produkt, Boromeo (t.h.), er heller ikke ekstra jomfru olivenolie, selv om den hævder at være det. De to i midten vurderes til at være ægte. Foto: Christian Kloster

Honning-skandale eskalerer: Kinesisk honning bandlyses

Her er olien ægte – her er den tvivlsom

Det var i aftes umuligt at få opklaret, hvor olierne, som er uegnet som menneskeføde, er solgt. Men Ekstra Bladet traf repræsentanter for Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa, som tilsammen repræsenterer broderparten af dansk detailhandel. Her er resultatet:

Dansk Supermarked er tvivlsom

Hos Dansk Supermarked, som står bag Netto, Føtex og Bilka, indrømmer pressechef Mads Hvitved Grand, at Fødevarestyrelsen har fundet flere typer såkaldt ’ekstra jomfru olivenolier’, som Fødevarestyrelsen vurderer blot er almindelig jomfru olivenolie.

Men Dansk Supermarked vil ikke fjerne dem fra handlen.

– For Fødevarestyrelsens test-resultater harmonerer ikke med vore egne analyser fra EU-akkrediterede laboratorier, som viser, at der intet er galt, siger Hvitved Grand.

Han fortæller, at der nu skal laves flere analyser.

– Indtil de er klar, sætter vi skilte i butikkerne, hvor vi informerer om, at det, der anprises som ekstra jomfru olivenolie, kan risikere at være almindelig olivenolie, siger han.

– Så du kan ikke udelukke, at I har snydt folk?

– Hvis Fødevarestyrelsens test-resultater er sande, er forbrugerne, vi og resten af branchen blevet snydt. Så har både vi og kunderne købt noget til en ringere kvalitet, end der er betalt for, hvilket i så fald er dybt beklageligt og helt uacceptabelt.

Olie ’uegnet som menneskeføde’ er ifølge Hvitved Grand ikke solgt i Dansk Supermarkeds butikker.

Dagrofa rydder op

Hos Dagrofa, som står bag Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Letkøb, oplyser kvalitetschef Karin Frøidt, at man prompte har fjernet to slags såkaldt ’ekstra jomfru olivenolie’ fra hylderne, da der ifølge myndighedernes analyser kun er tale jomfru olivenolie.

- Dagrofa har valgt at fjerne al Gestus ekstra jomfru olivenolie og al Grøn Balance ekstra jomfru olivenolie fra den italienske leverandør fra vores hylder, og altså ikke kun olier fra det parti, som Fødevarestyrelsen har undersøgt. Vi vil nu undersøge alle de fjernede partier, og de vil kun komme tilbage på hylderne, hvis alle analyser dokumenterer at det er ekstra jomfru. Vi stiller strenge krav til vores leverandører af varer i Gestus og Grøn Balance: I dette tilfælde har vi kontrakt på ekstra jomfru olivenolie, vi har gennemført audit hos leverandøren, og vi har modtaget resultater fra deres egenkontrol, så derfor er vi rigtig ærgerlige over, at både vi og vores kunder alligevel har fået en olivenolie, som ikke fuldt ud lever op til det, vi betaler for, siger Karin Frøidt.

Hun understreger, at olierne er rene og helt ufarlige – og at der heller ikke er tale om nogle af de olier, som er betegnet ’uegnet som menneskeføde’.

– Vi er blevet snydt, og vi er uforvarende kommet til at snyde vores kunder, og det må vi beklage, siger hun og tilbyder folk at returnere de to produkter, som er af mærket ’Grøn Balance’ og ’Gestus’.

Coop er ren

Hos Coop, der står bag Fakta, Irma, Kvickly og Brugsen-kæderne, forsikrer informationsdirektør Jens Juul Nielsen om, at Fødevarestyrelsen ikke har fundet fup-olier, herunder ikke olier, der er ’uegnet som menneskeføde’.

Der er udtaget 35 typer ekstra jomfruolivenolie til laboratorie-analyse og smagsanalyse i Spanien.Kun de seks var faktisk ekstra jomfruolivenolie. Af disse seks var fem mærket i strid med reglerne.De 15 var almindelig jomfruolivenolie.De resterende 12 er at så dårlig kvalitet, at de ikke må sælges til forbrugere. De to resterende er også af ringe kvalitet, men myndighederne er ved at analysere dem for at kunne klassificere dem.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: