Hundeæde? Vælger hunden Burger King, McDonald’s eller Sunset?

Ekstra Bladets Maddetektiv eksperimenterer: Nogle påstår, at burgere fra de store kæder er hundeæde. Vi har bedt en hund efterprøve, om det passer.

Her kan du se, hvad hunden Pablo vælger (produceret af: Lasse Brøndal, Sarah Stilling Skrivergaard, Marie Dall Pedersen)

Ekstra Bladet har de seneste måneder i en artikel-række beskrevet, hvordan især Burger King har haft betydelige problemer med hygiejnen i sine danske filialer.

Hver gang har enkelte læsere henvendt sig og uforstående bebrejdet de hundredtusinder af danskere, der jævnligt spise de burgere, som de så beskriver ’hundeæde’.

Forbrug McDumt?: Maddetektiven fladmaser 37 bægre McDonald's-fritter

Så uden at anerkende betegnelsen ’hundeæde’ besluttede Ekstra Bladets Maddetektiv sig for at efterprøve, om en hund egentlig bryder sig om burgere fra de tre største kæder McDonald’s, Burger King og Sunset Boulevard.

Og i så fald: Hvilken eller hvilke burgere foretrækker hunden? Og findes der en burger, som hunden ikke gider æde?

Der kommer noget griseri ud af eksperimentet, som du se i Ekstra Bladets forbruger-program 'Maddetektiven Afslører' over artiklen.

Se også herunder, hvad der kommer ud af at fladmase 37 portioner pommes frites fra McDonald's i en stor æblemostpresse:

 

Ekstra Bladets Maddetektiv

'Maddetektiven Afslører' er Ekstra Bladets nye forbrugerprogram, der afslører hvordan vi bliver fede, fuppet og bluffet af supermarkederne og fødevareindustrien.

 

108 kommentarer
Vis kommentarer