Rejser man med bus, tog eller metro, har man næppe undgået at opdage, hvordan uniformerede kontrollørkorps uddeler bøder til højre og venstre uden at udvise såkaldt almindelig konduite.

De fleste selskaber - DSB inklusiv - har nemlig indført en politik om, at kontrollørerne skal se bort fra passagerernes forklaringer. De skal skrive bøder og vejlede folk om, at de kan sende en skriftlig klage til trafikselskabet, hvis de er utilfredse med noget.

Invalid pensionist vinder over iskold buskontrollør

Men gang på gang oplever folk, som orker at klage, at selskaberne sjofler deres sager. Juristerne fastholder blot kontrollørernes afgifter uden at undersøge, hvad der faktisk er sket.

Tag nu et nyt eksempel med en kvindelig passager, der skulle med tog fra Brønshøj til Faaborg. Dagen forinden havde hun købt en togbillet, som gjaldt fra København Hovedbanegård til Nyborg.

I Brønshøj steg hun på bussen samtidigt med to kontrollører. Netop som de var trådt ind, spurgte hun en af kontrollørerne, om hun kunne bruge sin såkaldte Orange-togbillet i bussen.

Det var kontrolløren i tvivl om, så han ville lige spørge sin kollega, som befandt sig i den anden ende af bussen.

Da han vendte tilbage, var det med besked om, at billetten ikke var gyldig. Samtidig fik hun en bøde på 750 kroner, fordi det nu var fem minutter siden, hun stod på bussen.

Passageren mente ikke, at bøden var fair, for hun ville have checket sit rejsekort ind med det samme, hvis blot kontrolløren havde fortalt hende, at Orange-billetten var ugyldig i bussen.

Men Movia fastholdt i klagesagen, at passageren skulle betale bøden. Argumentet var det enkle, at hun ikke kunne vise en gyldig billet til kontrolløren.

Movia gad under klagebehandlingen ikke kontakte sine kontrollørerne for at høre om forløbet.

I stedet antydede Movia, at kvinden var fuld af løgn. Eksempelvis påstod Movia, at kontrollørerne altid stiger sidst ind i bussen. Til trods for, at kvinden var steget ind som den sidste.

Og i vanlig stil fastholdt Movia bøden. Men så gik kvinden til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der satte busselskabet noget så eftertrykkeligt på plads.

Movia skal droppe bøden og til gengæld betale 10.000 kroner i sagsomkostninger til ankenævnet.

Ankenævnet kritiserer skarpt, at Movia ikke kontaktede kontrollørerne.

Nævnet skriver:

'Movia har ikke foretaget høring af de pågældende kontrollører, hvilket efter ankenævnets opfattelse burde være sket i en situation som den foreliggende, hvor det gøres gældende, at klageren er blevet bedt om at vente, og hvor klagen er modtaget hos Movia kort tid efter kontrollen, hvorefter kontrollørerne måtte antages at kunne huske det passerede.'

'Det er ankenævnets opfattelse, at klagerens henvendelse til kontrolløren, som ifølge klageren skete umiddelbart i forbindelse med ombordstigning, måtte forstås som et ønske om at have gyldig rejsehjemmel fra rejsens begyndelse, og at det i denne situation, hvor kontrolløren gik ned i den anden ende af bussen for at spørge sin kollega til råds, var forståeligt, at passageren ventede med at checke sit rejsekort ind.'

'Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at klageren i det konkrete tilfælde ikke skal bære ansvaret for ikke at have gyldig rejsehjemmel, og at Movia skal frafalde kontrolafgiften.'

Movia fastholder, at det ikke var nødvendigt at kontakte sine kontrollører:

'At vi ikke har fundet det nødvendigt at sende sagen til høring hos kontrolløren var, at sagen var ganske simpel, derved at det er tydeligt ved købet, at Orange billet IKKE er gyldig i busserne,' skrev Movia til Ankenævnet.

Stædigt ældre par vinder over tog-kontrollør, som ikke kunne regne