Kakerlak på Christinas pizza: - Vi var ved at kaste op

Stenalderhygiejne hos Flintstones Pizza: Ansatte røg smøger og der var kakerlakker. Så kom Fødevarekontrollen med en glad smiley

- Folk væmmedes virkeligt og fik det skidt. Nogle fik opkastfornemmelser, forklarer Christina Lechert, som fandt en kakerlak på sin pizza. Foto: Linda Johansen.
- Folk væmmedes virkeligt og fik det skidt. Nogle fik opkastfornemmelser, forklarer Christina Lechert, som fandt en kakerlak på sin pizza. Foto: Linda Johansen.

De ansatte på Bostedet Nordlys fik forleden opkastfornemmelser.

De holdt møde og havde via Justeast.dk bestilt en ordentligt stak pizzaer fra Flintstones Pizza, som ifølge sig selv er det bedste pizzeria på Amager.

Det populære pizzeria er ifølge sig selv det bedste på Amager, men det er de ansatte på et bosted for udviklingshæmmede ikke enige i. Foto: Anthon Unger
Det populære pizzeria er ifølge sig selv det bedste på Amager, men det er de ansatte på et bosted for udviklingshæmmede ikke enige i. Foto: Anthon Unger
 
Det er Christina Lechert, medarbejder på bostedet, ikke enig i.

- Jeg spiste af et pizzastykke, da jeg pludselig så et mørkt, ovalt insekt. Det viste sig at være en klam kakerlak på størrelse med en pegefingernegl, fortæller hun.

Christina Lechner var godt i gang med at spise sit andet stykke pizza, da hun opdagede brunlige ovale skadedyr. Derefter kasserede de ansatte resterne af det dusin pizzaer, de via Justeat havde bestilt hos Flintstones Pizza på Amager. Foto: Christina Lechner

- Folk væmmedes virkeligt og fik det skidt. Nogle fik opkastfornemmelser, forklarer hun.

Det gjorde de ikke uden grund. Kakerlakker, som elsker mørke og varme i hulrum i især dårligt vedligeholdte bygninger, kan bære på en række smitsomme bakterier.

- Så vi kontaktede Justeat og Flintstones Pizza, som først påstod, at kakerlakken ikke stammede fra pizzeriaet, forklarer Christina Lechert.

- Men det endte med, vi fik pengene tilbage og kontaktede Fødevarestyrelsen.

Tobaksrøg i køkkenet
Kontrollen rykkede straks ud til pizzeriaet på Englandsvej 34.

’Ved tilsynets start kunne der konstateres, at der var lugt af cigaretrøg,’ skriver Fødevarekontrollen i en kontrolrapport.

Se kontrolraporten her.

’Baglokalet ligger i åben og synlig forbindelse til pizzaområde, og der blev på tilsynet konstateret og set, at personalet sidder i baglokalet og ryger cigaretter. I baglokalet opbevares og håndteres der emballerede og uemballerede fødevarer samt at virksomhedens beskidte service vaskes op i umiddelbar nærhed af bordet hvor der blev røget,’ står der.

Cigaretrøg i køkkenet er ’sindssygt ulækkert,’ synes Christina Lechert.

Christina Lecher forstår ikke, hvorfor pizzeriaet blev præmieret med en glad smiley. Foto: Linda Johansen
Christina Lecher forstår ikke, hvorfor pizzeriaet blev præmieret med en glad smiley. Foto: Linda Johansen
 
- De har med fødevarer at gøre, og kunderne stoler på dem, så det er selvfølgelig uacceptabelt, at de misbruger den tillid, siger hun.

Og den var god nok. Der var også kakerlakker.

’Der er på tilsynet set ganske få levende kakerlakker,’ afslører kontrolrapporten.

Men Flintstones Pizza slap for en sur smiley.

Pizzeriaet fik en glad smiley - dog ikke med det helt store smil, for under kontrollen sad personalet og røg indenfor. Problemet med kakerlakker udløste ikke nogen sanktion.
Pizzeriaet fik en glad smiley - dog ikke med det helt store smil, for under kontrollen sad personalet og røg indenfor. Problemet med kakerlakker udløste ikke nogen sanktion.
 
Problemet med kakerlakker udløste heller ikke en mildere sanktion. Det var blot en ’bagatelagtig overtrædelse,’ vurderede Fødevarekontrollen, som dog løftede pegefingeren og uddelte en mild sanktion i form af en ’indskærpelse’ for tobaksrygning.

- Det er skuffende, siger Christina Lechert.

- Hvad kan man bruge en smiley-ordning til, hvis det ikke udløser en sur smiley at sælge pizzaer med kakerlakker. Det burde klar udløse hård kritik, hvorefter pizzeriaet kan tage sig sammen og gøre sig fortjent til glade smileyer igen, synes hun.

Christina Lechert skrev efter det ulækre fund på Google en anmeldelse af pizzeriaet: 'Kakerlak på pizza'en :-( Min arbejdsplads havde idag til frokost bestilt pizza herfra. Da vi er igang med at indtage maden, opdager jeg en kakerlak på det stykke, som jeg er igang med at spise - Ikke en levende men en som er blevet bagt med pizzaen.  Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Super klamt. Jeg kan ikke anbefale mad herfra! Pizzeriaet er gjort opmærksom herpå, og vi fik pengene retur. - Men skadedyr i maden er utilgiveligt.'

Fødevarechef: Kun et lille kakerlak-angreb

Ekstra Bladet spørger fødevarechef i Fødevarestyrelsen Jakob Munkhøj Nielsen:

-Hvorfor har I dog ikke givet en sur smiley, når der er kakerlakker i et pizzeria, som også har solgt kakerlak-pizza?

- Det indgår altid i vores overvejelser, om der skal sanktioneres, når vi ser kakerlakker, og faktisk kan det i yderste konsekvens ende med et forbud. Men vi ser på omfanget af problemet, virksomhedens evne og vilje til at løse problemet, om virksomheden har overblik over situationen – og på historikken, svarer han.

- I denne sag var der ikke tale om et større kakerlakangreb. Vi kontaktede virksomhedens skadedyrsbekæmper, som bekræftede, at der var gang i en bekæmpelse. Så vi vurderede, at det var for drastisk at skride til en sanktion.

- Alligevel er det selvfølgelig ubehageligt for forbrugeren at finde en kakerlak i en pizza, fastslår han.

Ejeren: Problemet et løst

- Det er korrekt, at en kollega røg indendørs, men det sker ikke længere. Det sker udenfor. Problemet med kakerlakker er også bragt i orden. Vi tog sagen med meget seriøst, og en professionel skadyrsbekæmper har altså løst problemet, lover Faik Koc, som ejer Flintstones Pizza.