Wienerdej, croissantdej og butterdej bygger på den samme teknik for at skabe laminering: Smør pakkes ind i dej, foldes og rulles ud, foldes og rulles ud, indtil man har lavet skiftevise lag af smør og dej.
Det tager tid, fordi dejen skal hvile. Det er lidt omstændeligt, men det er ikke svært. Og det bedste er, at det indeholder lag på lag af smør, så det er bestemt besværet værd.