Æbler i det salte køkken

Æbler kan det hele, så prøv at bruge dem i det salte køkken

Æblekompot og æblechutney er fint, klassisk tilbehør til mange retter. Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Æblekompot og æblechutney er fint, klassisk tilbehør til mange retter. Foto: Daniel Duffau-Rasmussen

Rå æbler er syrlige og friske, og derfor er de velkomne i næsten alle retter.

Kom tynde æblebåde i salaten, eller vend æbletern med olivenolie, salt og peber, og kom det oven på et stykke kød eller fisk.

Men tilberedte æbler har også sin berettigelse i det salte køkken – tænk bare på klassikere som æbleflæsk.

Daniel Duffau-Rasmussen


Foto: Jakob Boserup

  • Skribent og kokke-elev.
  • Tidligere elev på Le Petit Gourmet, Le Sommelier - arbejder nu på Italo Disco

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Indkøbslisten

4-5 faste syrlige æbler

3 rødløg

Salt

Æblechutney

2-3 æbler

1 løg

20 g frisk ingefær (som en vindrue)

3-4 spsk. brun farin

4-5 spsk. æbleeddike

1 stk stjerneanis eller 3 nelliker

Salt

Evt. chiliflager

Kompot med æbler og løg

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Æblerne og løgene passer sig selv, når de først er på panden. Varmen skal bare ikke være for høj, for æblerne og løgene skal dampe forsigtigt i deres egen saft.

Kompotten passer næsten til alt; stegte svinekoteletter, bagt knoldselleri, stegte sild.

Pil løgene. Skær dem i halve og fjern rodskiven, så løgene falder fra hinanden, når de bliver skåret.

Skær de halve løg i tynde både, så tynde som muligt, gerne 3-4 mm.

Del æblerne i kvarte og fjern kernehuset.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Skær æblerne i både, som er dobbelt så tykke som løgene.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Vend æbler og løg sammen og krydr med salt.

Brug en stor pande og fordel æbler og løg i et jævnt lag.

Tilsæt 3 spsk vand til æblerne og læg et tæt låg på panden.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Tænd for æblerne på middel til middelsvag varme.

Æbler og løg skal dampe på lav varme, til de er møre. Smag et stykke løg for at vurdere, om de er færdige. De skal have mistet den rå løgsmag, det tager ca. 10-15 min.

Hvis æblerne begynder at stege, så tilsæt lidt mere vand og skru ned for varmen.

Let på låget og tjek, om æbler og løg er tilberedt.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Server æble/løg kompotten lun og direkte fra panden. Resterne smager også dejligt på et stykke smørrebrød med rullepølse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Æblechutney

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Chutney er klassisk tilbehør til karryretter, men fungerer også rigtig godt i en sandwich. Du kan blende chutneyen og bruge den som marinade.

Sukkeret i chutneyen karamelliserer og giver en flot skorpe til kød eller til hele grøntsager, som du bager i ovnen. Smør den f.eks. på et helt blomkål, og bag det i ovnen på 170 grader, til det er mørt.

Skyl æblerne. For en mindre rustik chutney kan du skrælle æblerne, men det er ikke strengt nødvendigt.

Fjern kernehuset, og skær æblerne i stykker, så de har omtrent samme størrelse som en spilleterning.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Pil løget, og skær det i tern.

Skrab skrællen af ingefæren med en ske, og skær dem i tynde skiver.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
 

Kom løg, ingefær og stjerneanis i en kasserolle med lidt olie.

Foto: Daniel Duffau-Rasmussen
Foto: Daniel Duffau-Rasmussen

Steg løgene møre og klare.

Tilsæt æblerne 2-3 spsk. vand, et nip salt og brun farin. Tilsæt også chili, hvis du vil have det i din chutney.

Kom låg på kasserollen, og lad det hele dampe under låg i 4-5 min. ved middelhøj varme.

Kom eddiken i kasserollen.

Kog chutneyen ind, hvis den skal være tykkere. Sæt den på middel varme, og rør af og til, til den har den konsistens du kan lide.

Smag chutneyen til med salt og evt. lidt mere farin.

Chutneyen kan holde sig på køl i et par uger.

--------- SPLIT ELEMENT ---------