Kartofler, æbler, gulerødder… der er masser af dansk frugt og grønt, som smager fantastisk, men det halter med tomaterne.
Perioden med gode danske tomater er kort, så udnyt det!
Peberfrugter og løg stuves i en krydret tomatsovs. Æggene slås ud i små fordybninger, putter sig ind blandt grøntsagerne og tilberedes nænsomt færdig.
Denne ret fungerer som morgenmad, brunch, frokost, aftensmad, natmad eller bare som en lille snack, men sørg for at have noget brød til at dyppe i sovsen.
Hjemmelavet fladbrød er nemme at lave, så længe dejen får lov at hvile, så lav dejen som det første. Der er tid til at rulle brødene ud og stege dem, mens retten koger sammen og æggene tilberedes.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Stuv grøntsagerne
Pil løg og hvidløg.
Hak hvidløget fint, og sæt det til side.
Skær løgene i tynde både.
Find en stor pande og et låg, der passer til, låget kan
også være et fad eller en anden pande vendt på hovedet.
Kom løgene på panden med lidt olivenolie, spidskommen og et nip salt.
Steg løgene ved middel varme, til de er gennemsigtige og lidt gyldne.
Skyl peberfrugterne.
Hold i stilken og skær ned langs siderne, så du skærer uden om kernerne.
Skær peberfrugterne i tynde stave, og vend dem med løgene.
Tilsæt hvidløg og krydr med salt, cayennepeber og røget paprika.
Steg peberfrugterne i 5-10 min., til de er blevet bløde.
Tilsæt evt. nogle spsk. vand til panden – så går det lidt hurtigere.
Snit et kryds i bunden af tomaterne, skær kun gennem skindet.
Læg tomaterne i en skål, og dæk dem med kogende vand.
Lad tomaterne ligge i vandet i 1-2 min, eller til du kan se skindet løsne sig omkring snittet.
Hæld koldt vand på tomaterne.
Flå tomaterne, og fjern den hårde grønne dut.
Skær dem i små stykker, og kom dem på panden.
Læg låg på panden, til tomaterne falder sammen.
Tag låget af, så stuvningen kan koge ind og tykne.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lav fladbrødet
Varm vand, olie og salt i en kasserolle, til det er håndvarmt.
Bland mel og vand, og ælt dejen sammen.
Dejen er æltet færdig, når den samler sig. Dejen skal ikke æltes sej.
Lad dejen hvile tildækket i en halv times tid.
Del dejen i otte stykker som formes til kugler. Dæk den del af dejen, som du ikke arbejder med, så den ikke tørrer ud.
Rul hver dejkugle ud på et meldrysset bord til en pandekage på ca. 15 cm i diameter.
Sæt en pande over på høj varme.
Bag hvert brød på en tør pande i ca. halvt minut på hver side. Hvis du bager brødet længere, bliver det sprødt.
Tag brødet af panden, når det har nogle gyldne pletter.
Læg et klæde over de færdige brød for at holde på fugten.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Slå æggene ud
Smag grøntsager til med salt, og skru ned på lav varme.
Lav små fordybninger til hvert æg.
Slå et æg ud i hver fordybning, og krydr hvert æg med salt og evt. lidt cayennepeber.
Læg låg på panden.
Tjek æggene efter 5 min. Æggehviden skal være stivnet, og blommen være blød.
Server retten straks – ellers tilbereder æggene videre.
--------- SPLIT ELEMENT ---------