Det første, du skal gøre, er at lave en sirup, der skal bruges til at smage de kolde drikke til. Fordelen ved en sirup er, at sukkeret allerede er opløst, så det er nemt at blande i drikken.
Siruppen holder næsten evigt og kan også bruges, hvis du laver cocktails. Lav rigeligt, og sæt den på køl, så den er kold, når du skal bruge den.
Iste kan blive bitter, men hvis du bruger koldt vand til at brygge den, undgår du at trække den bitre smag ud af teen. Til gengæld går det langsommere at trække smag ud i koldt vand, derfor skal teen trække natten over.
Kaffe kan man også lave med koldt vand for at mindske bitterheden, men så længe der er mælk i iskaffen, går det med varmbrygget kaffe.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Sukkersirup
Kom vand og sukker i en kasserolle.
Lun vandet, så sukkeret bliver opløst.
Sæt siruppen på køl, når sukkeret er opløst.
Tips: Hvis du skal bruge siruppen med det samme, så opløs sukkeret i 2/3 af vandet, og tilsæt isterninger i stedet for den sidste 1/3 vand.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Iste med citron
Iste kan næsten laves med al slags te, også urtete, men du skal selvfølgelig vælge en te, du kan lide.
Det er en fordel at bruge løs te, ikke teposer, fordi tekvaliteten normalt er bedre, når man køber løs te.
Skræl tre-fire baner citronskal med en kartoffelskræller.
Kom te, citronskal og vand i en kande eller en plastbeholder.
Sæt den i køleskabet, og lad teen trække 8-12 timer.
Smag på teen undervejs for at vurdere, om den er kraftig nok til din smag.
Sigt teen gennem en fin sigt eller et klæde.
Smag isteen til med sukkersirup og citronsaft.
Server teen med isterninger og en skive citron.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lemonade med agurk og mynte
Lidt gin klæder limonaden godt, hvis du vil servere den som aperitif eller tage den med til stranden som en lille cocktail.
Du kan udskifte agurken med bær eller bløde frugter som fersken, hvis du vil prøve en anden smag.
Skyl agurken, og fjern stilken.
Skær agurken i mindre stykker, og blend agurken med ½ l vand.
Hvis du ikke har en blender, så riv agurken på den grove side af råkostjernet. Bland agurk og vand, og stil det på køl til næste dag.
Sigt agurkevandet gennem en fin sigte og så gennem et klæde.
Pres saften af to citroner, og sigt det i agurkevandet.
Smag limonaden til med sukkersirup.
Sæt limonaden på køl, indtil den skal drikkes.
Skyl mynten, knug den i hånden, og kom den i kanden med limonade nogle minutter før servering. Hvis mynten trækker længe, kan den afgive en bitter smag. Kom den først i limonaden, når den skal drikkes.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Iskaffe
Iskaffe fungerer særlig godt med espressokaffe og mokkakaffe, men kan også laves med stempel- og filterkaffe.
Bruger du stempel eller filter, så sørg for at lave en stærk kaffe, dvs. halvanden gang den mængde kaffe, du plejer at bruge.
Lav kaffen, som du plejer.
Hæld mælk, kaffe og isterninger sammen. Hold evt. tilbage med mælken, så du selv kan justere smagen.
Smag kaffen til med sukkersirup.
Servér kaffen med flere isterninger.