Det sværeste ved at lave torskerogn, er at svinge forbi en fiskehandler. Friske torskerogn skal bare i en gryde med vand, trække nogle minutter og så er de klar til at spise. Så længe vandet ikke koger, behøver du ikke pakke dine torskerogn ind.
Hvis du vil spise dem kogt, så sæt en nål i rognen, træk den ud, og hold den mod underlæben. Når nålen er lun, er torskerognen færdig. Alternativt kan du under-tilberede torskerognen, skære dem i skiver og stege dem sprøde.
Både stegt og kogt er torskerogn fantastisk på rugbrød med remoulade, lun i en salat eller sammen med kartofler og flødestuvet grønt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Gør tilbehøret klar
Vask kartoflerne, men behold endelig skrællen på.
Kog kartoflerne i saltet vand.
Skær skrællen af knoldsellerien, og skær den i tern.
Når kartoflerne har kogt i ca. 5 min., kommes sellerien i vandet.
Kog kartofler og selleri møre.
Sluk evt. for gryden, og lad det hele stå i vandet, til resten er klar. Med låg på holder kartoflerne sig varme i mindst 20 min.
Hæld vandet fra, men gem et par deciliter.
Tilsæt smør og salt.
Mos kartofler og selleri groft med et piskeris eller lign.
Smag til med salt.
Hvis den grove mos virker tør, så tilsæt lidt kogevand og evt. mere smør.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Urtesovsen
Hak krydderurterne fint, og riv citronskal på et fint rivejern.
Pil og hak løget fint.
Bland de hakkede løg, urterne og fintreven citronskal.
Rør det med olivenolie, til den har konsistens som en løs pesto.
Krydr med salt.
Lige før servering tilsættes saften fra en halv citron.
Smag til med salt og evt. mere citronsaft.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Gør torske-bukserne klar
Skyl kryderurterne.
Pluk krydderurterne fra stilken, og sæt bladene til side.
Kom urtestilke, peberkorn og salt i en stor gryde med vand. Gerne 2-3 liter, så vandet holder temperaturen, når torskerognen kommer i gryden.
Sæt gryden i kog.
Hvis bukserne er store, så del dem i to, så hvert ’bukseben’ står alene.
Sluk for gryden, når vandet koger.
Kom torskebukserne i vandet, og lad dem trække i 5-10 min alt efter størrelse på bukserne.
De skal ikke tilberedes færdigt, de skal bare være lidt fastere, så de kan skæres.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Skær og steg torskerognen
Skær torskerognen i tykke skiver på 2-3 cm. Hvis bukserne er meget små, så del dem i stedet på langs.
Sæt en pande på høj varme.
Lad smørret bruse op, og kom torskerognen på.
Krydr med salt, og lad dem stege gyldne på den ene side.
Vend torskerognen, og steg gylden på den anden side.
Krydr med salt og peber.
Server torskerognen med den grove mos og en god klat urtesovs.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
--------- SPLIT ELEMENT ---------