Mug og møg i Burgerkongens køkken

Vi har været gode til at gøre rent, sagde Burger King. Fødevarekontrollen var ikke enig

Følg Forbrug

Fedt-snask, snavs og skimmel.

Samtidig med, at Ekstra Bladets Maddetektiv de seneste måneder har afsløret gentagne grove hygiejne-svigt hos de store udenlandske burgerkæder, har Fødevarekontrollen været på tilsyn og opdaget et grelt griseri.

Forrige uge var det Burger Kings filial i Holstebro, der under en kontrol igen blev afsløret i at have massive hygiejne-problemer.

Burgerbaren, der allerede i juni i sidste år fik besked på at gøre rent i køkkenet, fortsatte med at svigte. I oktober var der stadig beskidt, og det kostede en bøde på 10.000 kroner og en mavesur smiley.

Fødevarekontrol truer med at lukke McDonald's & co

Skimmel i is-maskinen
Og da kontrollen for nylig kom forbi, var der endnu mere ulækkert end ved tidligere besøg.

I isterning-maskinen var der skimmelvækst. Under et bord i burgerbaren sejlede gulvet i fedt-snask og rester af løg og pomfritter. Og så videre.

Det kostede en bøde på 15.000 kroner og endnu en sur smiley.

– De ansatte har været gode til at gøre rent i en lang periode, men jeg kan godt se at rengøringen ikke er tilstrækkelig dags dato, indrømmede Burger King over for Fødevarekontrollen.

TV: Bør McDonald's rydde op efter dette griseri?

Bræk på bordet
Var Fødevarekontrollen dukket op i Burger Kings filial på Rådhuspladsen i København en sen januar-nat samtidig med Ekstra Bladets Maddetektiv, havde sanktionen formentlig været, at burgerbaren var blevet helt eller delvist lukket, har Fødevarekontrollen oplyst.

Her var der nemlig ildelugtende bræk på et bord foruden affaldsbjerge stort set alle andre steder end omkring skraldespandene.

Dagen forinden dokumenterede Ekstra Bladet, at der var grøn mug i bunden af nogle burgerboller fra Burger King på Vesterbrogade i København.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time