Annonce:
Annonce:

Nu bringer McD til døren i Aarhus

Onsdag introduceres McDelivery i landets næststørste by

Har du tømmermænd, eller er du bare almindeligt doven, kan du mod at betale et stort gebyr  - og mod at risikere slatne pommes frites - få andre til at bringe McDonald's ud. Foto: PR.
Har du tømmermænd, eller er du bare almindeligt doven, kan du mod at betale et stort gebyr - og mod at risikere slatne pommes frites - få andre til at bringe McDonald's ud. Foto: PR.
Annonce:

Først København, så Odense, så Roskilde - og nu Aarhus.

Fra onsdag begynder den gyldne måge at bringe sine måltider ud i Smilets By.

McDelivery – altså hvor McDonald’s-mad bringes ud - er i de byer, det eksisterer, blevet en gigantisk succes i især weekenderne, hvor folk med tømmermænd ikke selv gider hente deres Big Mac, McNuggets og så videre.

McDonald’s med nyhed i Danmark: - Det er kæmpestort for os

I Aarhus er det medarbejderne på burgerbarerne på Store Torv, Banegården og Viby, der skal tillave maden, og cykelbude fra tjenesten Wolt, der skal køre det ud til folk i en radius på cirka tre kilometer.

Artiklen fortsætter under kortet ...

Gratis er det ikke. Priserne for udbringningen varierer med afstanden og er på 69-89 kroner pr. bestilling.

Annonce:

- Jeg er meget spændt på, hvordan århusianerne tager mod McDelivery - og også på, om logistikken fungerer. Vi har forberedt os så godt, vi kan, lover McDonald’s aarhusianske franchisetager Carina Dahl.

Nu kan du få risalamande som is hos McDonald's

McDelivery i Danmark er stadig i en testperiode, og det er endnu for tidligt at sige, hvor udbredt det bliver, og hvordan den endelige form på udbringningen bliver.

McDelivery i Danmark kan også ses som et nederlag for den ellers hidtil så dominerende udbringningstjeneste Just Eat, som har fået kritik for at stramme kommissionsskruen over for de mange tilknyttede pizzeriaer, som ikke alle leverer mad i høj kvalitet.

Wolt bekymrer nemlig konkurrenterne internationalt ved at storme frem og tage markedsandele i et takeaway-marked, som boomer.

Men i Danmark er det ikke sket uden kritik.

Buddene cykler nemlig rundt i en skattemæssig gråzone og ikke alle betaler skat, skrev vi forleden på Ekstra Bladet.

Takeaway-gigant: Nogle bude spekulerer i snyd

Så store er Wolt

Wolt har været i Danmark siden 2017 og er oprindeligt stiftet i Helsinki i 2014.

Via Wolts app eller hjemmeside kan brugeren bestille mad hos udvalgte restauranter.

Ifølge Berlingske er Wolt repræsenteret i 53 byer i 15 forskellige lande.

I Danmark findes Wolt i København, Lyngby-Gentofte, Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg

Ifølge Wolt bliver 80 procent af maden bragt ud på cykel af de mere end 3500 madbude.
 

Takeaway i tal

  • 1. januar går danskerne fastfoodamok. 130.000 måltider sendte alene Just Eat ud til tømmermænds-ramte danskere.
  • 18.00 er det tidspunkt på hverdage, hvor flest danskere bestiller måltider til udbringning. Derfor er ventetiden typisk længst her.
  • 34 minutter tager det i gennemsnit, fra man bestiller et måltid, til det leveres af tjenesten Wolt. Men det er altså et gennemsnit, så det kan tage både længere tid og kortere tid.
  • 11.00-22.00 leverer Wolt mad fra McDonalds. I nogle områder dog fra først fra kl. 16-22.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: