Apple vil scanne alle billeder, der uploades til iCloud som et forsøg på at bekæmpe børneporno.
Findes kompromitterende billeder, kan Apple i sidste ende melde brugeren til myndighederne.
Dermed er det slut med privatlivets fred, lyder det fra kritikere.
Kritik: Slut med privatliv
Apple har tidligere kommunikeret, at privatliv er en menneskeret, men kritikere mener, at den nye scanningsfunktion smadrer privatlivet hos iPhone-ejerne.
Apple reagerer: Vi scanner ikke alle dine billeder på telefonen
Kritikerne er ikke uenige med Apple i, at børnepornografi skal bekæmpes, men ved at åbne for scanninger af brugernes billeder, åbnes en dør til scanning for stort set hvad som helst, skriver nyhedsbrevet Techliv.
Vil råbe Apple op
I et forsøg på at gøre Apple opmærksomme på privatlivsproblematikken har over 6.000 eksperter i jura og sikkerhed, samt andre bekymrede, skrevet under for at vise deres modstand.
Underskrifterne er sendt i et åbent brev til Apple.
Blandt de bekymrede er Electronic Frontier Foundation (EFF), en organisation med speciale i privatliv
– ”Apples forslag åbner en bagdør, der truer med at underminere grundlæggende beskyttelse af personlige oplysninger for alle brugere af Apple-produkter,” står der med fede typer på underskriftsbrevet
LÆS OGSÅ: Sådan vil Instagram beskytte børn
Regeringer kan sætte Apple under pres
Teknologien kan sætte techgiganten i en situation, hvor Apple presses af regeringer fra lande over hele verden, til at scanne efter andre ting end børnepornobilleder.
– ”Apple sælger iPhones uden FaceTime i Saudi Arabien, fordi lokal lovgivning forbyder krypterede telefonopkald. Det er bare et eksempel af mange, hvor Apple er bøjet til lokalt pres. Hvad sker der, når lokale regler i Saudi Arabien pålægger at scanne beskeder for homoseksualitet eller for lovovertrædelser mod monarkiet?”, skriver Dr. Nadim Kobeissi, der forsker i sikkerhed og privatliv.
Kravene fra medunderskriverne er:
- Apple Inc.s implementering af den foreslåede indholdsovervågningsteknologi skal standses øjeblikkeligt.
- Apple Inc. udsender en erklæring, der bekræfter deres engagement i end-to-end-kryptering og til brugerens privatliv.
Apple har foreløbigt ikke kommenteret på det åbne brev.