Annoncørbetalt - PostNord

Pas på: Sådan vil digitale tyve snyde dig i 2017

Kriminelle fra hele verden bruger internet og sms til at snyde danskere. Fremover vil dit tv og køleskab også være i fare

De fleste danskere har prøvet det.

Ind kommer en mail eller sms, der ud af det blå fortæller, at du er nødt til at sende personlige oplysninger eller klikke på et suspekt link.

Kriminelle svindlere forsøger nemlig dagligt at snyde danskere til at udlevere deres personlige informationer om konto og koder, så de kan tappe deres konti for penge.

Ofte sendes de falske beskeder med store danske virksomheder som afsender, og hos Nets, der bl.a. står bag Dankortet, e-boks og NemID, følger de nøje med i, hvordan kriminelle forsøger at svindle danskerne til at udlevere deres fortrolige oplysninger.

Snyder via telefonen
Nets oplyser, at de i 2017 forventer, at tyvene i stigende grad vil forsøge at snyde danskerne gennem såkaldt smishing, hvor der sendes falske sms'er af sted i virksomheders navne, hvor man opfordres til at klikke på links eller sende fortrolige oplysninger retur.

Sådan ser en af de mange snyde sms'er ud. Denne er blevet sendt ud i december.
Sådan ser en af de mange snyde sms'er ud. Denne er blevet sendt ud i december.

- Vi har i 2016 set en tendens til, at de kriminelle i stigende grad prøver at ramme danskerne via sms. Vi ser også, at de kriminelle bliver bedre til at stave og formulere sig på dansk, siger pressechef hos Nets Søren Winge, der hentyder til, at snyde e-mail og sms’er tidligere har været skrevet på ubehjælpeligt dansk, hvilket har sat alarmklokkerne i gang hos mange modtagere.

Selv om de kriminelle bedragere er blevet bedre til dansk, så er det heldigvis kun et fåtal af modtagerne af de falske sms' og mail, der hopper på limpinden.

- Men når de sender falske sms'er og mail ud, så gør de det til titusindvis af mennesker ad gangen, så der er nogle, der ender med at blive snydt, siger pressechefen.

Svindlerne bruger ofte Nets som afsender, da de ved firmaet står bag bl.a. NemID og Dankortet. Her er det via mail, svindlerne har forsøgt at snyde modtagerne.
Svindlerne bruger ofte Nets som afsender, da de ved firmaet står bag bl.a. NemID og Dankortet. Her er det via mail, svindlerne har forsøgt at snyde modtagerne.

Kriminelle vil ind i telefonen
IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse, der er blandt landets førende eksperter i bekæmpelse af IT-kriminalitet, bekræfter tendensen med smishing og forklarer, at det særligt er android telefoner, der er i fare,

- Vi ser nu en eksplosion af mobil malware rettet mod androidtelefoner, hvor kriminelle via falske sms’er forsøger at få folk til at installere skadelig apps, der aflurer ens personlige oplysninger og sender dem tilbage til de kriminelle. Det er særligt kreditoplysninger og oplysninger om Nem-ID, som de skadelige apps forsøger at få fat i, siger Peter god Kruse.

Han anbefaler derfor, at man er meget kildekritisk ift., hvor man henter sine apps og kun hente apps i googleplay og aldrig via links sendt i en SMS.

En anden udbredt svindelmetode er sager, hvor folk via sms får besked om, at de har modtaget en pakke, hvor de skal klikke på et link i sms'en for at få oplysninger om pakken.

Når svindlerne gerne vil have folk til at trykke på et link i sms'en, er det fordi, de på den måde kan plante et lille program på telefonen, der giver dem adgang til informationer på din telefon.

Det kan være nødvendigt for tyvene, da betalinger over nettet med Visakort eller MasterCard ofte kræver, at man bekræfter sin betaling med en engangskode, der sendes til ens telefon som sms i forbindelse med et køb over nettet.

Også SKAT bliver ofte brugt som afsender, når svindlerne skriver til folk.
Også SKAT bliver ofte brugt som afsender, når svindlerne skriver til folk.

Posten misbruges
Et af de firmaer, der oplever at få falske sms'er og email sendt i deres navn, er PostNord. Et af svindelnumrene går ud på, at de sender sms'er eller mail med et farligt link.

- Klikker man på linket, så har vi blandt andet set, at computeren eller mobilen bliver låst, og banditterne kræver løsesum. Vi gør alt, hvad vi kan, for at informere om det på vores hjemmeside og via sociale medier, når der er nye fupbeskeder i omløb. Vores bedste råd er dog, at man bruger vores app, hvor man automatisk får at vide, at der er pakker på vej. Så kan man helt se bort fra sms´er og email, og der er ikke noget at være i tvivl om, siger Morten O. Nielsen, der er kommunikationschef hos PostNord.

Deres app PostNord Tracking findes i app store og til android, og med den kan man følge sin pakke hele vejen fra afsender til modtager.

Mange danskere har sikkert fået sms'er som denne, der er et typisk forsøg på svindel via sms.
Mange danskere har sikkert fået sms'er som denne, der er et typisk forsøg på svindel via sms.

Flere skurke på vej
Ifølge Peter Kruse kommer de kriminelle, der begår IT-kriminalitet, ofte fra Rusland og det tidligere Sovjetunionen, hvor de angriber folk i Europa og andre steder. Men han forventer, at vi i år og fremover vil se en stigning i kriminelle fra særligt Afrika.

Udbredelsen af internet gør det nemlig muligt for folk at tjene nemme penge gennem it-kriminalitet.

- Det fungerer ligesom når man køber en windows-pakke med programmer. Man får både opdateringer og support til de ondsindede programmer, så hvem som helst i princippet kan blive IT-kriminel, bare de har internet og køber en sådan software-pakke. Så antallet af folk, der vil forsøge sig om IT-kriminelle og angribe blandt andre danskere, vil stige ganske betragteligt de kommende år, forklarer Peter Kruse.

Truslen fra dit køleskab
En anden trussel, der vil ramme danskerne i 2017, er hacking af såkaldte intelligente produkter som fladskærme, køleskabe og badevægte, der alle er forbundet til internettet.

Det såkaldte 'Internet of things,' hvor flere og flere af vores elektroniske apparater i hjemmet er koblet til nettet, åbner nemlig en masse bagdøre for de it-kriminelle. Det betyder blandt andet, at man er begyndt at se eksempler på 'randsome ware' - løsepenge software på dansk - hvor IT-kriminelle sætter en lås på dit tv, så du først kan bruge det igen, når du har overført en mindre pose penge til dem.

- Mange folk gør den fejl, at de bare pakker deres nye produkter ud og sætter dem til deres netværk uden at læse manualen først. Det er netop nu særligt vigtigt, da der i manualerne ofte står, hvordan du beskytter dig. Det drejer sig blandt andet om at opdatere sine produkter, når man får besked om det, og give dem sikre passwords, der ikke kan gættes ud fra ens navn, fødselsdag og så videre, siger Peter Kruse.

Artiklen er sponseret af PostNord, der sætter fokus på muligheden for at downloade deres app