Er du utryg ved at lave din egen rullepølse eller leverpostej, så lav rillette. Hvis du kan koge og smadre kød, så kan du nemlig også lave rillette. I Frankrig er svine- og anderillette det mest normale, men man kan lave det med stort set alle dyr.
Kødet skal koges mørt, så det falder fra hinanden, og så skal det rives i trevler og vendes med fedt.