De seneste år har parcelhusejere kunnet smile ad jævne, årlige prisstigninger og samtidig lune sig ved lave renter. Men så kom coronakrisen, og det kan få konsekvenser.

Ekstra Bladet har spurgt Curt Liliegreen, projektdirektør for Boligøkonomisk Videncenter, til, hvad boligejerne skal gøre, og hvad de har i vente.

- Skal en ejer af parcelhus til cirka to mio. kr. lægge lån om eller foretage sig noget andet som konsekvens af coronakrisen?

- Nej. Du skal have ro på. Du skal intet gøre. Ingen grund til panik.

- Men er et typisk 30-årigt fastforenten realkreditlån sikkert?

- Den danske realkredit er ligesom et guldrandet papir - noget af det sikreste i verden. Det er et ekstremt sikkert sted for investorer at placere deres penge i turbulente tider.

- Hvordan påvirker coronakrisen prisen på det førnævnte parcelhus?

- Vi har de seneste år set en afdæmpet prisstigning på 2,5-3 procent pr. år. Den udvikling tager sig en pause nu, siger Curt Liliegreen.

- Hvorfor?

- Fordi der er usikkerhed i samfundet. Det betyder færre bolighandler, og det kunne være, man er ansat i en eksportvirksomhed, som lider, hvis der i udlandet kommer en længerevarende krise. Dermed vil færre være tilbøjelige til at flytte i større huse. Antallet af handler vil gå ned.

- Men betyder færre handler ikke faldende priser?

- Ikke nødvendigvis. Det er mere sandsynligt, at parcelhusejere kan få en ulempe i form af, at priserne i en periode ikke stiger: et lille hak i tuden.

- Men under finanskrisen styrtdykkede priserne på boliger. Hvorfor sker det ikke nu?

- Parcelhusejere er i en langt bedre situation under denne krise end i 2008. Dengang kom krisen fra boligmarkedet, hvor priserne var pumpet op. Folk gik på tvangsauktion og blev teknisk insolvente. Det vil sige, at deres lån var større end det, huset var værd. Det sker ikke under denne krise. Folk har nemlig ikke optaget lån i boliger, men blot lagt lån om.

- Så det er overordnet positivt at være parcelhusejer?

- Ja, så er man ret godt klædt på. Vi har over en årrække haft pæne prisstigning, så folk har denne gang friværdi, som de ikke har belånt, og det betyder, at de kan tåle, at priserne falder en smule. Der er ingen boligboble. Men der kan ske små fald, men det vender, når boligmarkedet rejser sig igen. Husk, at boligmarkedets råvare jo er produceret og ligger på lager ud i landet i parcelhuskvarterer og på villaveje. Det er noget udskudt, der skal hentes, vurderer Curt Liliegreen.

- Kan det være negativt at være boligejer under coronakrisen?

- Ja, hvis man har planer om at sælge nu eller lave en stor dyr ombygning. Det er det måske ikke lige nu, man skal gøre det, men mon ikke, man kan vente med det et års tid. Tag 2020 ud af kalenderen.

Co-uro-na på boligmarkedet: Se det frækkeste låne-trick netop nu

- Hvornår vil boligpriserne begynde at stige igen?

- Vi får recession i 2020, altså en negativ udvikling i nationalindkomsten, men det vender på et tidspunkt. Enten hurtigt i 2020 eller langsommere. Nogle spår, at det kan lang tid, så vi skal langt ind i 2021, før det vender.

- Vil flere ud af byerne som følge af coronakrisen?

- Hvis folk begynder at frygte, at coronavirus kommer tilbage i bølger, kan det eksempelvis føre til, at folk også i Danmark på sigt vil ud af de store byer, hvor de føler sig indespærrede under statens nedlukning. Det kan blive til en genrejsning for parcelhusdrømmen, hvor livet føles mere frit og sikkert.

- Jamen vil det ikke føre til en prisstigning på parcelhuse?

- Det kan ske, men man skal huske på, at hvis pandemien vender tilbage igen i bølger, vil det påvirke folks forbrugertillid  negativt og føre til meget negative konsekvenser for erhvervslivet, hvilket også vil påvirke boligpriserne negativt. Det er mange faktorer, der spiller ind.

- Vil lejlighedspriserne i byerne tilsvarende falde, hvis folk flytter ud?

- Nej, nettojobskabelsen finder sted i de erhverv, der er i de store byer, hvor der stadig vil være en stigende befolkning selvom mange flytter ud af byerne. Tager vi København, bliver der simpelthen født flere, end der dør, fordi indbyggerne er meget unge. Desuden er der i byer som Odense, Aarhus, Aalborg og København mange højtlønnede singler, som gerne vil bo i små, dyre lejligheder. Det giver høj efterspørgsel og stigende priser, men ønsket om at flytte ud af byerne kan så tage toppen af de prisstigninger, siger Liliegreen.