Fredag fortalte Apple og Google om et helt unikt samarbejde, de to techgiganter nu har indgået. De vil bygge en teknologisk 'bro' mellem iOS (fx iPhones) og Android-enheder, så de kan udveksle data på tværs af styresystemer.
Ideen er ad to omgange at bygge et system - en såkaldt API - der gør det muligt at opspore og advare, hvis en coronasmittet kommer i tæt kontakt med andre, som ikke er smittet.