Sikkerhedsstyrelsen advarer mod farlige kinesiske smartphone-opladere solgt i Netto-butikker den 19.-23. juni i år.
'Opladeren kan blive varm og efterfølgende kortslutte. Der er risiko for, at produktet kan starte en brand,' lyder myndighedernes advarsel.
TV: Sådan spotter du den farlige iPhone-oplader
'Vi er naturligvis ikke tilfredse med at have haft en vare til salg, som viste sig ikke at leve op til vores sikkerhedskrav, og som leverandøren derfor måtte kalde tilbage', skriver Nettos kommunikationskonsulent Martin Møller Aamand.
Netto vil ikke oplyse præcis, hvor mange, der er solgt, men skriver, at der er tale om ganske få.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man kontakter den nærmeste Netto, hvis man har købt den pågældende 'USB Rejseoplader', som har modelnummeret Model No. 81, PO No.: 10051.
Svenske myndigheder slår alarm: Oplad ikke mobilen om natten
Sådan undgår du brand i mobilopladeren