Ny slankedille: Spis som en indianer

Ugh ugh: Indianer-diæten kan blive den næste store slankehype. Svenskerne er allerede hoppet på vognen

Det vides ikke, om modellen her både spiser som en indianer og klæder sig som en. Men overvægt er i hvert fald ikke noget, der plager hende. (Foto: AP/Amanda Schwab)
Det vides ikke, om modellen her både spiser som en indianer og klæder sig som en. Men overvægt er i hvert fald ikke noget, der plager hende. (Foto: AP/Amanda Schwab)
Følg Sundhed

Knap har hypen omkring at spise som en stenaldermand (vel at mærke en stenaldermand med adgang til store mængder hakket kød og bacon) lagt sig, før den næste slankedille tegner sig i horisonten.

I USA er forskere ved Northern Michigan University i gang med at undersøge, hvordan det er at leve efter det kostregime, som indianerne i Nordamerika levede efter før den europæiske kolonisering.

Læs alt om projektet her

Siden forsøget blev skudt i gang i marts i år har det haft den 'bivirkning' at kiloene lige så stille raslet af dem, som følger diæten.

Blandt andet har forsøgsleder Martin Reinhardt indtil videre tabt sig over 14 kilo, oplyser han.

- Jeg er meget sundere nu, siger han til hjemmesiden Thenorthwindonline.

Svenskerne er vilde med det
Om indianer-kuren bliver den næste store slanke-dille vil kun fremtiden og eventuelle kogebogsskribenters ihærdighed afgøre.

Hos vores naboer på den anden side af sundet har de første fans dog allerede taget indianer-kosten til sig som det næste store dyr i åbenbaringen.

Til svenske Expressen fortæller 29-årige Josephin Ripa, der tidligere led af mavebesvær, acne og halsbrand, hvordan hun har fået et bedre helbred og mere stabil vægt, efter hun er gået over til at spise som en indianer.

- Jeg har aldrig været direkte overvægtig, men jeg har altid haft tendens til at tage et par kilo på engang imellem. Det behøver jeg ikke at tænke på længere - jeg føler mig mæt og fornøjet, siger Josephin Ripa til Expressen.

Læs også slankeklummen:

Spis alt det kød du vil, fede dyr

Det går det ud på
De, der følger indianer-diæten, må forsage alle råvarer, som ikke var tilgængelige for indianerne i Michigan-området før år 1600.

Det betyder at alle mælkeprodukter samt raffineret sukker er forbudt for forsøgspersonerne. Kornsorter som hvede og rug er også bandlyst, mens majs og vilde ris er tilladt.

Kosten baserer sig især på kød (helst vildt), fisk, nødder, bønner, grønne urter og lokale grønsager som squash og græskar.

Desuden er der indlagt en motionsplan, så man kan komme op på et aktivitetsniveau, som ligger tættere på det, indianerne havde.

Læs mere om kost-reglerne for indianer-kosten her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde