Journal-rod i skandaleombrust brystsnedkers nye klinik

Bryst-skandalen: Embedslægernes razzia på Kim Tjelums Cosmopol Klinikken ender med opfølgende besøg

Fint ser det ud på skønhedklinikken Cosmopol Klinikkens hjemmeside. Den virksomhedsansvarlige læge havde dog ikke helt styr på journalføringen, da der i går var kontrolbesøg fra Embedslægerne. (Screendump Cosmopol Klinikken)
Fint ser det ud på skønhedklinikken Cosmopol Klinikkens hjemmeside. Den virksomhedsansvarlige læge havde dog ikke helt styr på journalføringen, da der i går var kontrolbesøg fra Embedslægerne. (Screendump Cosmopol Klinikken)

Et kontrolbesøg i Danmarks mest omtalte skandalekirurgs skønhedsklinik afslører mangler i journalføringen.

Embedslægerne aflagde i går Cosmopol Klinikken, der før hed Danica Klinikken, et tilsynsbesøg.

Mangelfuld journalføring
Kim Tjelum ejer stadig klinikken, men har frivilligt smidt kittel og autorisation og givet ansvaret for operationer og undersøgelser til Per Gunnar Opitz, som er virksomhedsansvarlig læge på stedet. Der gemte sig dog nogle problemer på klinikken:

- Konklusionen var at der ved tilsynsbesøget primært blev fundet mangler vedrørende journalføring, siger tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, til ekstrabladet.dk.

Besøget var varslet og er en del af Sundhedsstyrelsens almindelige procedure og kontrol med registrerede sundhedspersoner, der opererer på kosmetiske behandlingssteder.

- Tilsynet sker som led i, at en anden læge, Per Gunnar Opitz, har overtaget ansvaret og ikke før har fået tilsyn.

Krav om forbedringer
Det får han snart igen, for problemerne med journalføringen betyder, at Embedslægerne vender tilbage for at tjekke op på situationen.

- Der er stillet krav som skal opfyldes, men ikke nedlagt forbud mod behandling, siger Anne Mette Dons til ekstrabladet.dk

Det skete på Kim Tjelums tidligere klinik, Danica Klinikken, der lå på samme fashionable, men nu har skiftet navn til Cosmopol Klinikken. Den lukkede Sundhedsstyrelsen efter en lang række kritisable forhold.

LÆS OGSÅ: Patient: Han syede mine brystvorter skævt på Patient: Han syede mine brystvorter skævt på

LÆS OGSÅ: Skandalelæge er værre end Jørn Ege Skandalelæge er værre end Jørn Ege

- Var Kim Tjelum til stede ved besøget i går?

- Det var slet ikke ham tilsynet drejede sig om, siger Anne Mette Dons.

- Nej, men havde han nu stået med skalpellen fremme og opereret en patient, da Embedslægerne kom, går jeg ud fra, at de havde bemærket det.

- Tilsynet handlede udelukkende om Per Gunnar Opitz, siger Anne Mette Dons og tilføjer, at tilsynsrapporten bliver lagt ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i løbet af et 14 dage, fordi Opitz skal have mulighed for at komme med et høringssvar.

LÆS OGSÅ: Politiet: Vi efterforsker Tjelum Politiet: Vi efterforsker Tjelum

Skriv til kup!, hvis du har haft problemer med Kim Tjelum, Danica Klinikken og eller Cosmopol Klinikken.

Ekstra Bladet i går. (Privatfoto)

Tjelum-sagen kort

'21 Søndag' og TV Avisen har afsløret Kim Tjelum i at undersøge kvinder, der ville have lavet brystoperationer, selv om han ingen autorisation havde.

Allerede i april 2011 fattede Sundhedsstyrelsen mistanke til Danica Klinikken. Ved et kontrolbesøg fandt styrelsen en lang række fejl og mangler.

I maj og juni fik klinikken igen besøg af Sundhedsstyrelsen. Den endelige tilsynsrapport afslører blandt andet., at der var væsentlige problemer med journalføringen, at flere såkaldt utilsigtede hændelser ikke fremgik af patientjournalerne, og at en anden speciallæge arbejdede på klinikken uden registrering.

Sundhedsstyrelsen gav 8. juni Kim Tjelum besked på, at han ikke længere måtte operere på klinikken.

Ifølge rapporten var han indforstået med det.

Alligevel fortæller tidligere patienter til DR og Ekstra Bladet, at Tjelum har haft fingrene langt nede i klinikarbejdet, efter at han mistede autorisationen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen frasagde Tjelum sig autorisationen 11. september.

Læge og plastikkirurg Kim Tjelum - og ejer af Danica Klinikken - smed frivilligt lægekittel og autorisation den 14. september sidste år. Trods manglende autorisation har han stadig undersøgt kvinder, der ville have lavet brystoperationer.