Klinikejer taget i brystløgn

ekstrabladet.dk afslører: Farlige implantater nævnt i journal, selv om klinikejer, Niels Ole-Bohn, nægter, at de er brugt på 'Privatklinikken'

Denne mand har i mange år drevet en klinik, hvor kvinder f.eks. kunne få fyldt lidt ekstra i kavalergangen. Han har efterfølgende efter eget udsagn destrueret 30 års journaler. De journaler, der var yngre end ti år, måtte han ikke tilintetgøre. (Foto: Lars Hansen/Polfoto)
Denne mand har i mange år drevet en klinik, hvor kvinder f.eks. kunne få fyldt lidt ekstra i kavalergangen. Han har efterfølgende efter eget udsagn destrueret 30 års journaler. De journaler, der var yngre end ti år, måtte han ikke tilintetgøre. (Foto: Lars Hansen/Polfoto)
Følg Sundhed

En række kvinder har igennem den seneste tid frygtet, at de bar rundt på farlige, franske silikoneimplantater uden at vide det, fordi journalerne fra deres operation er blevet destrueret.

LÆS OGSÅ:

Jeg ved ikke, hvad der er i mine bryster

Størstedelen af de 66 såkaldte PIP-implantater, der er kommet til Danmark, er ifølge Lægemiddelstyrelsen brugt på 'Privatklinikken' i København.

Ejeren af klinikken, Niels-Ole Bohn, afviser dog kategorisk overfor ekstrabladet.dk, at man har fyldt PIP-implantater i patienterne på hans klinik.

- Det er en usandhed, siger Bohn, der efter eget udsagn selv har destrueret 30 års journaler, til ekstrabladet.dk.

Læge havde journaler
I går fandt Sundhedsstyrelsen alligevel frem til ni intakte journaler fra ’Privatklinikken’ hos en af de læger, der har arbejdet for Niels-Ole Bohn.

LÆS OGSÅ:

Sundhedsstyrelsen har fundet ni forsvundne journaler

Én af de ni journaler vedrører nemlig indsættelse af PIP-implantater, oplyser Sundhedsstyrelsen til ekstrabladet.dk.

ekstrabladet.dk beder igen Niels-Ole Bohn om en forklaring.

- Det har jeg ingen forklaring til, siger han.

- Hvorfor har du ikke det?

- Du får dine informationer fra Sundhedsstyrelsen, og så må du lade dig nøje med det. Kan du have det godt, lyder det, før Niels-Ole Bohn afbryder forbindelsen.

LÆS OGSÅ:

Klinikejeren: Journalerne er destrueret

Er du en af de kvinder, der har fået indopereret de farlige implantater, eller ved du noget om journalerne, så skriv til kup!

Sagen kort:

Brystimplantater fra den franske virksomhed Poly Implant Prothese PIP, har igennem længere tid været mistænkt for at være kræftfremkaldende. Desuden er der stor risiko for, at implantatet går i stykker i brysterne, ligesom gelen har en øget tendens til at forårsage vævsirritation. EU-kommissionen forbød i 2010 brugen af implantaterne.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der i alt kommet 66 PIP-implantater til Danmark, og langt de fleste er brugt på 'Privatklinikken'. Det afviser klinikejer, Niels-Ole Bohn.

Seneste melding fra Lægemiddelstyrelsen lyder, at otte franske kvinders kræftsygdomme formentlig ikke skyldes implantaterne, men styrelsen holder tæt kontakt til de franske myndigheder, som har arbejdet på udrede eventuelle sammenhænge.

Alligevel har den franske regering opfordret 30.000 kvinder til at få taget silikonen ud. Sundhedsstyrelsen i Danmark ser ingen grund til, at danske kvinder fjerner deres brystimplantater med mindre, der er noget galt.

Lægemiddelstyrelsen advarede første gang mod implantatet i april 2010 og har gentaget advarslen to gange. Styrelsen kontaktede de danske klinikker, man vidste, havde anvendt implantaterne.

Klinikkerne blev bedt om at kontakte de berørte kvinder med henblik på at foretage en undersøgelse af implantatet. Lægemiddelstyrelsen har fået hug for ikke at have fulgt op på brevet, som Niels-Ole Bohn nægter at have modtaget. Han siger, at hans klinik, ’Privatklinikken’ ophørte i 2008, og derudover står han fast på, at han har destrueret journalerne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?