Annonce:
Annonce:

Jeg har spillet vores opsparing væk

Se denne uges svar fra Ekstra Bladets familieekspert, Helle Birkholm-Buch

(Foto: Claus Bjørn Larsen)
(Foto: Claus Bjørn Larsen)
Annonce:
Følg Sundhed

Kære Helle
Jeg har et stort problem: Jeg har gennem længere tid spillet rigtig meget på nettet. Især poker og oddset. Min kæreste ved godt, jeg spiller og synes, det er latterligt at bruge tid og penge på, men hun accepterer det, så længe det er småbeløb.

Men hun har ingen anelse om, hvor mange penge jeg bruger på spilleriet. I sidste uge tog det lidt overhånd. Jeg tog 5000 kr. fra vores ferieopsparing og satsede i et pokerspil, hvor jeg havde en næsten stensikker hånd. Men jeg tabte hele baduljen.

Jeg aner ikke, hvordan jeg skal forklare, hvor de 5000 kr. er blevet af. Hun har heldigvis ikke tjekket vores fælles konto via netbank endnu, men det er jo et spørgsmål om tid. Imens prøver jeg at skrabe pengene ind, så hun ikke opdager det. Men hvad gør jeg, hvis hun ser det inden da?

Annonce:

PS: Nogle vil sikkert sige, jeg er afhængig af at gamble, men jeg synes ikke, problemet er så stort, at jeg ikke kan styre det.
Vh, PJ75

Kære PJ75
Når du satser jeres fælles penge, så forestiller jeg mig, du godt er klar over, at du reelt har mistet styringen? Det betyder, at du er i fare for fremover at træffe beslutninger, som kan give dig endnu større problemer. Gør op med dig selv, om grænsen er nået nu. Hvis ikke, hvor skal grænsen så egentlig gå? Er det, når du har satset huslejen eller er begyndt at sælge ud af værdifuldt indbo?

Jeg tror, at det vil være lettere for din kæreste at tilgive dig, hvis du går til bekendelse, end hvis du bliver afsløret. Alle mennesker har begået dumheder i deres liv. Det væsentligste er, at vi lærer af vores fejl, og her er første skridt at have modet og styrken til at stå ved det, vi har gjort.

Annonce:

Den bedste vej til andres tilgivelse er at vise dem, at de kan have tillid til, at vi ikke gentager vores fejltrin. Prøv derfor at vise din kæreste, hvad det her har lært dig om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv. Fokuser på, hvad du fremover vil gøre for at leve mere i overensstemmelse med det, som er betyder mest for dig.

Rigtigt held og lykke.
De varmeste hilsner, Helle Birkholm-Buch

Helle Birkholm-Buch er Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA's familieterapeut. Hun har en bachelor i psykologi, er 41 år og mor til tvillinger. Hver uge svarer hun på spørgsmål fra læserne. Send dit spørgsmål eller kommentarer til ekstra@eb.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: