Annonce:
Annonce:

Sådan bliver du fyret til julefrokosten

Vold, chikane med eller uden sex er den direkte vej ud i arbejdsløshed. Se her, hvordan du er sikker på at få sparket

Der er ikke nogle helt klare regler for, om et stripshow til kollegerne under årets firmajulefrokost kan medføre fyring, men vold mod chef eller kollega betyder næsten altid 'farvel og tak'. (Foto: Colourbox)
Der er ikke nogle helt klare regler for, om et stripshow til kollegerne under årets firmajulefrokost kan medføre fyring, men vold mod chef eller kollega betyder næsten altid 'farvel og tak'. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Sundhed

Klokken er ved at nærme sig midnat, du har kastet lidt for mange sjusser i svælget, og nu skal chefen sgu have at vide, hvad du synes om ham eller hende.

I alkoholtågerne til årets firmajulefrokost virker det måske som en god idé at overfuse din overordnede med skældsord eller oven i købet stikke ham en flad.

Det er det også. Hvis du altså gerne vil have et spark bagi og en fyreseddel.

Fagforeningen 3F og HK Kommunal bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at våde firmafester engang imellem fører til fyringer.

- Det er jo forfærdeligt for alle parter, og vi skal jo sidde at tørre op bagefter, når upassende opførsel som vold og sexchikane fører sager med sig, siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal, der blandt andet beskæftiger sig med chikane, til ekstrabladet.dk

Annonce:

Ifølge 3F er en fyring, bortvisning, mundtlig irettesættelse eller skriftlig advarsel afhængig af, om eskapaderne er foregået i forbindelse med dit arbejde. Læs også: Vold ved julefrokost koster betjent jobbet

- Vi har haft en sag, hvor arbejdsgiveren påstod, at medarbejderen havde udøvet vold over for en anden medarbejder, hvor der skulle tegnes op og undersøges, hvor hændelsen skete. Det var på vej hjem fra en firmafest, men foregik to meter uden for arbejdspladsen. Det skulle så vurderes, om det var sket til firmafesten eller i privat regi, siger Rune Asmussen, advokat i 3F's juridiske sekretariat.

Fra både 3F, HK og Dansk Arbejdsgiverforening lyder det, at det er meget individuelt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad du kan tillade dig, når Jingle Bells brager ud af højtalerne til årets store julefest - og hvad du eventuelt vil kunne slippe af sted med juridisk.

Annonce:

- Hvis arbejdspladsen har tradition for, at julefrokosten er lidt løssluppen, og nogen for eksempel smider tøjet eller der er dans på bordene, så er det vanskeligt at komme bagefter og sige: Det var en helt upassende opførsel, siger Flemming Dreesen, ekspert i ansættelsesret i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hvis du vil være sikker på at vågne op uden job dagen efter julefrokosten, kan du følge disse råd:

1. Svin folk til

Fortæl din chef eller en kollega, hvad du mener om ham/hende i upassende, grove vendinger. Ideelt set foran flest mulige vidner og i løbet af arrangementet - ikke 'kun' til efterfest i byen. Bliv ved, når du bliver bedt om at holde op.

2. Uddel øretæver

Tæsk din chef eller en kollega. En lussing kan være nok til øjeblikkelig bortvisning. Men det kan også være nok at kaste øl ud over vedkommende eller spytte ham/hende i ansigtet.

3. Lav hærværk

Gå amok i rusen, vælt juletræet, skid i chefens skraldespand og så videre og så videre.

4. Stjæl noget fra festen

Annonce:

Du tænker måske: 'Nu har jeg hældt de cheffinansierede bajere i mig hele aftenen. Så kan jeg vel også tage et par flasker sprut og en kasse øl med hjem, når jeg går'. Hvis du bliver taget i tyveri i forbindelse med julefrokosten, risikerer du at blive stemplet som illoyal. Chefen ved ikke, hvad du ellers har stjålet i din tid på arbejdspladsen, og hvad du vil negle fremover.

5. Udøv sexchikane

Læg kraftigt an på en kollega, og stop ikke, når han/hun siger fra. Husk vidner.

Hvis du vil beholde dit job efter firmajulefrokosten, skal du holde dig fra rådene og i stedet prøve at styre din brandert.

Har du prøve at blive fyret på grund af din opførsel til julefrokosten, så skriv til kup! Hvad er det mest pinlige, du har sagt til en kollega eller chef? Skriv din kommentar nedenfor.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: