Derfor går slankekuren i vasken

Se her, hvad der er de fem mest hyppige årsager til, at du ikke kan holde din slankekur ret længe ad gangen

Slankekuren burde startede i forgårs...og i går...og i morges... (Foto: Colourbox)
Slankekuren burde startede i forgårs...og i går...og i morges... (Foto: Colourbox)

Vi kender alle de gode råd: Du skal ændre dine vaner og spise sundt for evigt, droppe sukker og hvidt brød, dyrke motion hver dag og altid have overskud til at takke nej til kager og søde sager. Det er bare nemmere sagt end gjort.

Hvis du vil have lidt moralsk opbakning, kan du læse her, at du langt fra er den eneste, der falder i og spiser det, du ikke må. Eller går til kuren med så stor entusiasme, at du ikke formår at holde den i mere end få uger.

Den svenske slankeekspert Kristina Andersson har i Expressen listet de typiske fælder, som vi falder i, når vi forsøger at smide de ekstra kilo. Vi iler med at viderebringe dem.

Slankekur er tegn på utroskab

1. Du tænker kortsigtet og kaster dig ud i en sulte- eller pulverkur. Du smider måske hurtigt fem kilo, men du tager dem lige så hurtigt på igen - og sikkert lidt til. Du har nemlig ikke droppet de dårlige vaner, så når du ryger tilbage i chipsposen, kommer dellerne snigende igen. I stedet for de hurtige yoyo-kure skal du tænke i lange stræk. Hellere tabe dig langsomt, men vedholdende.

2. Du fokuserer alt for meget på vægten. Du lader resten af dit liv og fremtidens lykke afhænge af, om du kan tabe de forbandede ti kilo. Tænk i stedet på at blive sund og spis og motioner efter det. Tag et par af dine gamle bukser og hav som mål at kunne passe dem. Tænk på, at hvis du træner som led i kuren, kan du 'ommøblere' en hel del på muskler og fedt uden at gå nævneværdigt ned i vægt.

3. Du er utålmodig og vil tabe det hele på et øjeblik. Du spiser kun gulerødder og groft brød i små mængder, og inden længe hungrer du så meget efter fedt og sukker, at du plumper i med begge ben og tømmer slikskabet eller supermarkedets hylder. Hav i stedet lidt mere tålmodighed og skær det usunde fra i etaper, så du ikke laver 'en kold tyrker'. Fokuser på, hvad du kan spise, i stedet for hvad du ikke kan spise. Så bliver det ikke så svært at overholde.

Tab dig med falsk graviditet

4. Du spiser for lidt eller for sjældent i løbet af dagen. Det går fint, indtil du kommer hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen - der mister du besindelsen, fordi blodsukkeret er i bund. Så plyndrer du chokoladeskabet eller spiser fed mad i dobbeltportioner til aften. Hvis du i stedet spiser løbende med gode, sunde måltider og flere mellemmåltider i løbet af dagen, kan du nemmere styre lysten om aftenen og fortsætte med det sunde.

5. Du træner for meget. Du løber hver eneste dag eller render i fitnesscentret hver morgen og knokler, så sveden driver. Det går fint de første uger, men så bliver det så hårdt og kedeligt, at du giver op. Sæt dig i stedet realistiske mål og skru ned for ambitionerne. Dyrk motion hver dag, men gør det til en integreret del af hverdagen ved for eksempel at gå en tur, tage cyklen på arbejde eller gør det til en vane at tage trapperne i stedet for elevatoren.

Hjælp til overvægtige mænd

Kristina Andersson nævner flere andre fælder, man nemt ryger lige i, når man er gået på kur. At spise ude, hvor du ikke ved, hvad du får indenbords, at give dig selv for mange 'præmier' i form af kalorier, når du er stolt af din indsats, at drikke hundredevis af kalorier, fordi du glemmer, at juice, vin og energidrikke også er kaloriebomber, og at give op på halvvejen, fordi kiloene ikke rasler af, er også blandt klassikerne.