Ufrivilligt barnløse har dobbelt risiko for selvmord

De psykiske konsekvenser af ikke at kunne få børn driver kvinder til at tage deres eget liv

Det kan drive kvinder til selvmord, når de ikke kan få børn, selvom de får lægehjælp. (Foto: Colourbox)
Det kan drive kvinder til selvmord, når de ikke kan få børn, selvom de får lægehjælp. (Foto: Colourbox)

For nogle kvinder er ønsket om at få et barn så stort, at de ikke kan holde livet ud, hvis det ikke lykkes. Barnløsheden og konsekvenser som opløste parforhold og social isolation får kvinderne til at tage deres eget liv.

Antallet af kvinder, der begår selvmord, er dobbelt så stort blandt de, der må opgive kampen mod barnløsheden, som de kvinder, der med fertilitetsbehandling lykkes at få børn. Det viser en ny undersøgelse af cand.scient.san. og ph.d.-studerende Trille Kjær, skriver videnskab.dk.

Knap hver anden bliver ikke gravid efter første behandling
Trille Kjær sammenholdt oplysninger om 51.221 danske kvinder, der imellem 1973 og 1998 havde modtaget behandling mod barnløshed. Fra adskillige registre, blandt andet cpr-registret, fertitlitetsregistre, landspatientregistret og registret over dødsårsager, trak hun oplysninger om kvinderne.

Læs også: Nu bliver graviditetshjælp gratis igen

Ved at frasortere de kvinder, der led af psykiske problemer, som ikke er relateret til deres barnløshed, fandt Trille Kjær frem til, hvor mange kvinder, der må antages at have begået selvmord som en konsekvens af (blandt andet) deres problemer med barnløshed.

For 21.899 kvinder i undersøgelsen lykkedes det ikke at blive gravide efter første fertilistetsbehandling. 29.322 kvinder i undersøgelsen blev gravide efter første behandling

Undersøgelsen viste, at ud af de 92, der i perioden havde begået selvmord, var knap to tredjedele fra gruppen, der ikke blev gravide. Altså er antallet af selvmord dobbelt så højt blandt de barnløse som i gruppen af kvinder, der med hjælp blev gravide.

- Umiddelbart lyder 92 selvmord ud af 51.221 kvinder som et ret lavt antal - heldigvis, kan man sige. Men eftersom der er tale om unge kvinder uden forudgående psykiske lidelser, er det alligevel et opsigtsvækkende tal, som viser, hvor ekstrem stor en betydning det har ikke at kunne blive gravid og reproducere sig selv, og at det kan få mennesker til at gå helt ned med flaget, hvis det ikke lykkes, siger Trille Kjær til videnskab.dk.

Læs også: Barnløse dropper graviditetshjælp

Sorgen er livslang
Også Lone Schmidt, dr. med. og ph.d. fra Institut for Folkesundhedsvidenskab har forsket i de psykiske og sociale konsekvenser, det kan have ikke at kunne få børn. Hun har fulgt både kvinder og mænd i et år efter, de startede deres fertilitetsbehandling.

- Ufrivillig barnløshed belaster både kvinden, manden og parforholdet. Det kan føre til et forringet sexliv og give nogle skår, der ikke kan klinkes. Samtidig bringer situationen dem ud af livstakten med vennerne og giver dem en uønsket følelse af udelukkelse og isolation fra omgangskredsen. Og sorgen er livslang, fordi den genopleves, når vennerne begynder at få børnebørn, siger Lone Schmidt til videnskab.dk.

Hendes undersøgelse viser, at konsekvenserne oftest er størst for kvinder. Ifølge hendes tal havde 15 procent af de barnløse kvinder efter et år alvorlige depressive symptomer, mens det samme gjaldt for seks procent af de barnløse mænd.