I går besluttede en rådgivende kommite for den amerikanske sundhedsstyrelse, at der skal tilbydes vaccine mod den seksuelt overførte HPV-virus til drenge.
Hidtil har det kun været anbefalet til piger, for at forebygge livmoderhalskræft, men undersøgelser tyder på, at vaccinen også forebygger mund- og tarmkræft hos drenge.
Vækker glæde
De nye retningslinjer gør, at amerikanere med en forsikring slipper for at betale de omkring 3000 kr. vaccinationen koster for drenge.
Se også: Sex-virus øger risiko for hjertedød
Herhjemme har der længe kørt en diskussion om HPV-vaccine til drenge, men der er indtil videre ikke kommet en løsning på problemet. Og de nye retningslinjer i USA vækker glæder herhjemme, oplyser afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Thea Fischer.
Se også: Læger vil vaccinere drenge mod kræft-virus
Positivt løft
- Det er en glædelig nyhed. Det giver et positivt løft for processen med inden længe at få drenge omfattet af vaccinen herhjemme og i resten af EU, fortæller Thea Fischer til ekstrabladet.dk.
Hidtil har der manglet videnskabelige resultater på området, men den amerikanske kurs sætter skub på området.
- Det er vores formodning, at resultaterne derfra kan hjælpe med den europæiske beslutningsproces, så vi inden alt for længe kan få drenge omfattet af ordningen, fortæller Thea Fischer.