Jeg kan ikke følge med de unge på jobbet

Se denne uges svar fra Ekstra Bladets familieekspert, Helle Birkholm-Buch

(Foto: Claus Bjørn Larsen)
(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Hej Helle

Jeg er en 49-årig kvinde. Jeg har haft det samme job de sidste 20 år, og jeg holder meget af mine kolleger og arbejdsopgaverne. Men de seneste år har jeg følt, at jeg ikke længere kan følge med. Der er kommet mange unge medarbejdere. De farer derudad med 110 km/t. - jeg slet ikke kan følge deres tempo.

Det gør, at de når langt mere, end jeg gør. Jeg føler mig gammel og slidt og tænker, min arbejdsgiver nok bare går og håber på, jeg snart siger op, så han kan ansætte en yngre og mere energisk.

Det er ikke sjovt at have det sådan, når man trods alt bruger nærmest halvdelen af sit liv på sin arbejdsplads. Men der er vel ikke så meget at gøre?

Fisken

Kære Fisk

Vi mennesker kan have en tendens til at sammenligne os selv med dem, som vi klarer os dårligere end. Det betyder, at vi overser, hvordan det ser ud, hvis vi sammenligner os selv med nogen, der minder mere om os selv. Hvordan klarer dine jævnaldrende kolleger sig? Mon de har det på samme måde som du? Prøv at tage en snak med dem. Måske vil det berolige dig, at du ikke står alene med din oplevelse.

Du kan også prøve at flytte fokus og i stedet se på, hvilke ulemper der er ved at være ny på jobbet. Hvad er det, du kan, som de unge først skal til at lære? Hvis vi lader vores bekymringer og frygt styre vores handlinger, har de det med at blive til selvopfyldende profetier.

Prøv om du kan overvinde dine bekymringer ved at tale med andre om det -og ikke kun andre, som vil bekræfte dig i din oplevelse. Tal derfor også med dine nye, unge kolleger. Fortæl dem, hvor godt du synes, at de klarer det. Måske er de som nyansatte lige så bange for ikke at gøre det godt nok, som du er for ikke at kunne følge med? Det kan være, de får lyst til at fortælle dig, hvad de oplever -og at du klarer det godt? Måske de lægger mærke til ting, du selv har glemt eller overset? Prøv også at undersøge, om der er noget, du kan lære af dem? Har de nogen nye måder at gøre tingene på, som kunne være mere effektive?

Nu ved jeg ikke, om dine udfordringer skyldes fysiske eller faglige ting -eller begge dele. Men hvis det er fagligt, kan du måske overtale din arbejdsgiver til at give nogen efteruddannelse? Måske noget som oven i købet kan indebære en omplacering til et fysisk mindre krævende arbejde?

Hjernen er som en muskel. Den skal motioneres for at holde sig skarp, og den bedste motion for hjernen er at lære nye ting. Så hvis din arbejdsgiver ikke er med på at give dig mere uddannelse, kan aftenskole være en god idé. Selv om kurserne ikke nødvendigvis er fagligt opkvalificerende, så kan hjernegymnastik i sig selv være det. Ved at udvikle dine evner vil du samtidig få flere muligheder for at opleve at være god til det, du gør. Det vil måske give dig mere tillid til, at du har mange kompetencer og meget at byde på.

Du kan også prøve at tage en snak med din arbejdsgiver. Kan I finde en løsning sammen, så dine ressourcer bliver udnyttet bedst muligt? Eller måske et jobskifte kan være vejen frem?

Rigtigt held og lykke.

De varmeste hilsner, Helle Birkholm-Buch

Helle Birkholm-Buch er Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA's familieterapeut. Hun har en bachelor i psykologi, er 41 år og mor til tvillinger. Hver uge svarer hun på spørgsmål fra læserne. Send dit spørgsmål eller kommentarer til ekstra@eb.dk