Ristede nødder: Mobilstråling ødelægger sæd

Mobilen i lommen formindsker mænds chance for at få børn

Mænd skal tænke over hvor de opbevarer deres mobiltelefon. (Foto: AP)
Mænd skal tænke over hvor de opbevarer deres mobiltelefon. (Foto: AP)
Følg Sundhed

Mange danske mænd bruger håndfrie mobilsæt, så de kan snakke, mens telefonen ligger i bukselommen. Men det sætter deres chancer for at blive far på spil.

Ligger mobiltelefonen tæt på mandens kønsdele, ødelægger strålerne nemlig sædcellernes arvemasse, kaldet dna, og minimerer succesraten i soveværelset.

Kan ikke lappe sig selv

- Opvarmningen får sædcellerne til at fise rundt, men det beskadiger deres dna.

Når skaden først er opstået på en sædcelle, bliver den ikke repareret, som andre typer af celler konstant gør, forklarer ph. d. Preben Christensen, som har forsket i sædceller og til daglig arbejder med at analysere mænds sædkvalitet.

Han fortæller, at sædcellen er særligt udsat for mobilstråling , fordi den - modsat almindelige celler - ikke kan lappe sig selv.

Læs også: Se hvor farlig din mobil er

- Det betyder, at den ikke kan reparere skader fra f. eks. mobilstråling , siger han.

Preben Christensens bekymring bakkes op af både australsk og amerikansk forskning på området.

I en amerikansk undersøgelse skriver ph. d. Ashok Agarwal, at mobilstråling kan føre til dna-skader, som i mange tilfælde betyder, at en stor del af sædcellerne dør.

Læs også: Fandt svulster hos mobil-brugere

Et australsk studie med sæd afslørede tegn på dnaskader i sædceller efter 16 timers mobilstråling . Professor John Aitken, der stod i spidsen for undersøgelsen, pointerede, at de var i stand til at identificere et højt niveau af dna-forandring i sæden som følge af mobilstråling .

Ifølge de australske forskere understøtter deres resultater tidligere amerikanske studier, der har påvist, at storforbrugere af mobiltelefoner har op til 40 procent lavere sædtal end folk, der sjældent bruger mobilen.

Europas dårligste sæd

Og der kan som dansk mand være grund til at hive mobilen op af lommen, hvis lagengymnastikken ikke har resulteret i ønskebarnet. I 2006 blev det påvist, at danske mænd har Europas dårligste sædkvalitet.

- Tæt på 50 procent af de ufrivilligt barnløse par har i en eller anden grad beskadiget dna i sædcellerne, siger ph. d. Preben Christensen.

Han forklarer, at der kan være andre grunde end mobilstråling til barnløshed: - Nogle mænd er mere udsatte for skader på deres dna end andre, men en af årsagerne kan være, hvis manden er meget følsom over for mobilstråling .

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+