Astmamedicin med psykiske bivirkninger

Astmatikere risikerer psykiske lidelser, hvis de bruger inhalator eller tager medicin gennem næsen i længere tid

Risikoen for bivirkninger ved at tage kortikosteroider er mindre, når det sker gennem inhalator eller via næsen end når hormonerne sprøjtes ind eller sluges som tabletter. Børn er ekstra udsat. (Foto: Colourbox)
Risikoen for bivirkninger ved at tage kortikosteroider er mindre, når det sker gennem inhalator eller via næsen end når hormonerne sprøjtes ind eller sluges som tabletter. Børn er ekstra udsat. (Foto: Colourbox)

Danmarks 350.000 astmatikere bør være opmærksomme på, at inhalatorer og medicin, der tages gennem næsen ved allergi, kan give psykiske bivirkninger. Børn er ekstra udsat.

Læs også: Astma kommer ind gennem huden

Det er kortikosteroider, der i sjældne tilfælde kan betyde hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression, aggresion, når de indtages gennem inhalator eller nasalt, skriver norske Dagens Medisin.

Børn er ekstra udsat, og den danske lægemiddelstyrelse anbefalede allerede i december 2010, at forældre også skal holde øje med, om børnene holder op med at vokse.

Læs også: Facebook gav dreng astma

Når kortikosteroiderne gives til patienter som indsprøjtninger eller tabletter, er det kendt, at hormonerne kan give alvorlige bivirkninger.

Læs også: Hurtig mad giver allergi-boom

Når hormonerne inhaleres eller tages gennem næsen virker de lokalt på slimhinderne i luftvejene og i næsen. Men de kan også absorberes og ende med at give systemiske bivirkninger, især ved høje doser gennem længere tid.

EU's bivirkningskomité anbefaler derfor, at indlægssedler og produktomtaler på præparater med kortikosteroider skal opdateres, så det fremgår, at der er risiko for psykiske og adfærdsforstyrrende bivirkninger.