Ekspert: Kodimagnyl skal på recept

Kodimagnyl skal være receptpligtigt, fordi det kan være livsfarligt sammen med acetylsalicylsyre, mener eksperter

Kodimagnyler bør gøres receptpligtige, mener ekspert. (Foto: Thomas Borberg)
Kodimagnyler bør gøres receptpligtige, mener ekspert. (Foto: Thomas Borberg)

En række eksperter er enige om, at kombinationen af acetylsalicylsyre og kodein kan være dødsensfarlig, og de mener, at mærker som kodimagnyl skal være receptpligtige.

- Vi ved, at der hvert år sker et antal dødsfald som følge af smertestillende håndkøbsmedicin, der indeholder kodein og acetylsalicylsyre, siger overlæge Kim Dalhoff, klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Vi er afhængige
Hvis man for eksempel indtager for mange kodimagnyler, bliver leveren ødelagt, ligesom acetylsalicylsyren påvirker nogle blødningsfaktorer i kroppen, som forhindrer blodet i at størkne, skriver Dagens Medicin.

- Samtidig ved vi, at en del af de akutte forgiftninger, vi har med at gøre, skyldes kronisk misbrug af denne medicingruppe, forklarer han.

Flere tusinde danskere skønnes at være afhængige af smertestillende håndkøbsmedicin.

Som svag morfin
Overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom, Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling, forklarer, at kodein er en svag form for morfin, som omdannes til en langt stærkere morfin i leveren.

- Den afhængige kommer derfor ud i en forgiftningstilstand på grund af acetylsalicylsyren, som slår en ihjel. Det er en yderst farlig kombination, når du bliver afhængig af det ene præparat, og det andet tager livet af dig, siger Rindom.

'Gør ingen forskel'
Lægemiddelstyrelsen afviser problemet. Overlæge Jens Heisterberg, som arbejder i styrelsens afdeling for godkendelse af lægemidler, slår fast, at der ikke er aktuelle planer om at gøre kodimagnyl receptpligtig.

- Det lille tilskud af kodein skaber ikke afhængighed og gør efter min vurdering hverken fra eller til, siger Jens Heisterberg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.