Pas på farlig gigtmedicin

Op mod 200 danskere dør årligt af smertestillende håndkøbsmedicin, som de tager mod gigt

Følg Sundhed

Piller, der skal lindre smerterne hos gigtplagede danskere, kan i virkeligheden gå hen og slå patienterne ihjel.

Bivirkningerne ved de såkaldte NSAID-præparater, altså populære piller som Ipren og Voltaren, kan nemlig give så alvorlige mavesår, at det kan koste patienterne livet. Gigtforeningen skønner, at der årligt dør op mod 200 danskere på denne måde.

Farlige efter 14 dage
Nogle af pillerne kan fås i håndkøb og kan være sundhedsskadelige selv efter kort tids brug, forklarer læge og chef for Institut for Rationel Farmakoterapi Steffen Thirstrup:

- Generne, som rigtig mange vil opleve, eksisterer i forskellige grader lige fra irritation i mavesækken, halsbrand og sure opstød til deciderede mavesår, blødninger fra maven og blodpropper. Otte piller om dagen i 14 dage kan være rigeligt, forklarer Steffen Thirstrup.

Alligevel er der tusindvis af danskere, der hvert år spiser de livsfarlige piller. LÆS HER OM BRITTA JENSEN, DER FIK BÅDE BLOD I AFFØRINGEN OG VOLDSOMME MAVESMERTER AF AT TAGE IBUPROFEN.

- Enten ved de ikke, at de er farlige, eller også er det, fordi de oplever en lidt bedre effekt. De betaler dog med en betragteligt højere risiko for alvorlige bivirkninger, tilføjer Steffen Thirstrup.

LÆS OGSÅ GIGTPATIENTER FUPPES AF HELSEKOSTBUTIKKER.

Spis Pinex i stedet
Dødsfaldene som følge af NSAID-produkterne bliver dog sjældent registreret af myndighederne. Ifølge Steffen Thirstrup, fordi mange af ofrene er aldrende og i forvejen lider af andre sygdomme.

Ifølge sundhedsmyndighederne opnår du næsten den samme smertelindring ved at spise paracetamol-præparater som f.eks. Pinex og Panodil, der ikke er sundhedsskadelige i de anbefalede mængder.

- Bivirkningerne ved NSAID-midlerne er et stort problem, og de bør tages med varsomhed. Forbruget bør begrænses bl.a. ved mere oplysning, mener direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

Læs til højre, hvilke gigt-behandlinger der virker og ikke virker.

Gigt

Omkring 700.000 danskere lider af gigt i én eller anden udstrækning. Den største gruppe er slidgigtpatienterne med cirka 500.000 mennesker. Slidgigt betegnes som en folkesygdom, da næsten alle får slidgigt i ét eller flere led med alderen - ikke alle mærker dog symptomerne og bliver derfor ikke diagnosticeret med slidgigt.

Leddegigtpatienterne udgør den næststørste gruppe med cirka 35.000 mennesker.

Leddegigt er en anden meget udbredt gigtsygdom, hvor der dannes betændelse i leddene. Der findes også diagnoser som børnegigt, hypermobilitet, rygsøjlegigt, urinsyregigt og osteoporose og mange flere.

På grund af gigt bliver der hvert år foretaget 10.000 operationer i hofteled og 5000 operationer i knæled.

46 år er gennemsnitsalderen for, hvornår folk får gigt.

Den mest udbredte form for gigt er slidgigt, som betegnes som en folkesygdom. Næsten alle får slidgigt i ét eller flere led med alderen, men det er ikke alle, der mærker symptomerne og derfor bliver diagnosticeret med slidgigt.

Du kan læse mere om gigt og midlerne imod sygdommen på Gigtforeningens hjemmeside.

Fup og fakta om gigt

ekstrabladet.dk har konsulteret to eksperter for at finde ud af, hvad der er fup og fakta om gigt.

Eksperterne er Lægemiddelstyrelsen og Gigtforeningen.

På baggrund af eksperternes vurdering har vi inddelt forskellige behandlinger under overskrifterne: 'Hvad virker', 'hvad virker ikke' og 'hvad virker delvist'.

Undgå gigt

Dyrk motion Har du begyndende tegn på slidgigt, kan det være en god idé at motionere. Der er tidligere set eksempler på, at folk har trænet gigten væk.

Undgå rygning Rygning har vist sig at fremme leddegigt. Så prøv at stoppe, hvis du har familiemedlemmer, der har leddegigt, og du dermed selv er disponeret for sygdommen.

Det virker

1. Vægttab. Undersøgelser viser, at overvægtige mennesker med slidgigt oplever en positiv effekt på smerter og funktion, hvis de taber sig. Ifølge et dansk studie kan et vægttab på ti procent forbedre funktionsniveauet med 28 procent.

2. Motion. Der er eksempler på, at folk med slidgigt har trænet sig fri af gigtplagerne. Dyrk motion, der ikke overbelaster leddene såsom svømning og cykling. Der findes desuden en lang række øvelser, man med fordel kan praktisere derhjemme mod ømhed i nakke, ryg og knæ.

3. Smertestillende midler. Start med de 'fredelige' typer som paracetamol. Der er knap så mange bivirkninger som med egentlig gigtmedicin.

Det virker delvist

1. Glucosamin. Rigtig mange slidgigtpatienter tager glucosamin, men omfattende undersøgelser viser, at effekten er minimal. Man har for nylig valgt at fjerne tilskuddet til Glucosamin, men det hører fortsat under lægemidler.

2. Avocado. Delvis dokumenteret effekt mod slidgigt.

3. Sojabønner. Delvis dokumenteret effekt mod slidgigt.

4. Binyrebarkhormon. Kan have en god virkning ved direkte indsprøjtning i leddene. Har dog også en del bivirkninger som vægtøgning, tyndere hud og småblødninger under huden. Mange bliver opstemte, mens enkelte bliver deprimerede, og ved større doser kan det gå ud over nattesøvnen.

Det virker ikke

1. Naturmedicin som ginkgo biloba, ginseng, djævleklo-rod, hestekastanje og fiskeolie (sidstnævnte har kun delvis effekt mod leddegigt, men ikke slidgigt).

2. Akupunktur. Ingen dokumenteret effekt.

3. Healing. Ingen dokumenteret effekt.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+