Kræftsyge hjælpes - lungesyge overses

Kræftpatienter modtager behandlinger på op til 800.000 kroner pr patient - men andre alvorligt syge nedprioriteres

Kræftbehandling er opprioriteret, så kræftpatienter får den bedste behandling. Men det betyder, at fx patienter med 'rygerlunger' ikke får den rette behandling, lyder kritikken af sundhedssystemet. (Foto: Polfoto)
Kræftbehandling er opprioriteret, så kræftpatienter får den bedste behandling. Men det betyder, at fx patienter med 'rygerlunger' ikke får den rette behandling, lyder kritikken af sundhedssystemet. (Foto: Polfoto)
Følg Sundhed

Kræftområdet har fået markant flere penge til behandling over de seneste ti år end alle andre sygdomsgrupper, viser opgørelse fra Sundhedsministeriet. Men væksten er væk, og det vil syge uden kræft mærke. Det siger flere sundhedsøkonomer til Information.

I de senere år er en række dyre kræftlægemidler blevet godkendt til brug i Danmark. Det gælder blandt andet præparatet Ipilimumab til behandling af fremskreden modermærkekræft. Ipilimumab kan potentielt helbrede ti procent af de 60 danskere, som hvert år får konstateret fremskreden modermærkekræft. Hver behandling koster staten omkring 800.000 kroner.

Hver anden kræftpatient aner ikke de har kræft

Kræft er en 'politisk vindersag'
Samlet er udgifterne til behandling af kræftpatienter næsten fordoblet fra 2002 til 2009, mens udgifterne til patienter med andre fysiske sygdomme er steget det halve. Det viser Sundhedsministeriets seneste analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet.

Flere sundhedsøkonomer understreger, at det har konsekvenser for andre patientgrupper.

- Dele af kræftbehandlingen har fået forrang over andre behandlinger og patientgrupper. Det er en politisk vindersag at prioritere kræftpatienter højt, men det går ud over bløde patientgrupper, som vi har det lidt med at overse - blandt andre patienter med lungesygdomme. Det skal man gøre sig klart, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er direktør på Dansk Sundhedsinstitut. Han forklarer, at hovedårsagen til de højere udgifter til kræftbehandling er, at man i dag giver patienterne mere og dyrere behandling.

Kræftpatienter behandles for længe

KOL-patienterne betaler
Debatten om prisen på behandling er højaktuel i dag, fordi ressourcerne i sundhedsvæsnet er under pres, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

- I de senere år har man massivt tilført kræftområdet flere midler. Baggrunden er, at vi var faldet lidt bagud internationalt set med hensyn til kræftbehandling. Det var en politisk beslutning om, at kræft skulle opprioriteres. Men det skete i en tid, hvor der var vækst i budgetterne, og derfor gik det ikke ud over andre patientgrupper. Det er presserende i dag, hvor der ikke er vækst i budgetterne, siger professoren i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet til Information.

Venter stadig for længe på kræftbehandling

Og at nogle patientgrupper får mindre end andre, mærker Lungeforeningens direktør Anne Brandt:

- Ser man på lungesygdommen KOL, lykkes vi ikke med at stille diagnosen før meget langt henne i sygdomsforløbet, og vi lykkes heller ikke med at tilbyde en specialiseret smertebehandling i slutningen af KOL-patienternes liv. De har været nedprioriteret, og det er ikke tilfredsstillende, siger hun til Information.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.