Annonce:
Annonce:

Spis dig til en superhjerne

Hvis du drømmer op at finde kuren mod kræft, er det vigtigt med en tiptop hjerne. Se hvordan skal spise for at holde hjernen i topform

Det er ikke bare din krop, der skal have den rigtige kost for at holde sig fit og i topform, det gælder også din hjerne (Foto: Thomas Borberg)
Det er ikke bare din krop, der skal have den rigtige kost for at holde sig fit og i topform, det gælder også din hjerne (Foto: Thomas Borberg)
Annonce:
Følg Sundhed

Selvom din hjerne vejer mindre end 1.5 kilo, en brøkdel af den samlede kropsvægt, så sluger den omkring 20 procent af dit daglige kalorieindtag. En diæt der stimulerer din hjerne er nødvendig, hvis du vil have en stærk hukommelse, holde dig intellektuelt på dupperne og humøret højt.

Den britiske avis Daily Mail har gennemgået den nyeste forskning om ernæring og hjernen, og har set på hvad der styrker hjernen, og hvadder absolut ikke gør.



Et boost til koncentrationen
Du føler dig koncentreret når beskederne nemt kommer rundt mellem hjernecellerne. Cellerne har brug for ilt for at komme i sving og opfange beskederne, den ilt får de fra blodsukkeret.

Annonce:

Et stabilt kalorieindtag og dermed et stabilt blodsukker dagen igennem, er derfor det første skridt mod at være fokuseret og vågen. Det er dog ikke nok, at hjernen bare optager signalerne, de skal også sendes videre fra den ene celle til den anden.

Det sker gennem nervefibrene. Lige som el-ledninger skal de have energi for at beskederne kan flyde, og til det skal hjernen bruge en fedtet substans, der hedder myelin.

Omega-3 olier (findes primært i fisk, men også valnødder, græskar og andre frø og nødder) hjælper med at opbygge myelin.

Tip: Spis regelmæssigt, tre måltider om dagen, det hjælper dig til at holde koncentrationen. Tag nødder og frø som snacks.



Hjælp til humøret
Vores følelser, som alle mentale aktiviteter, indebærer en hektisk udveksling af elektriske meddelelser mellem hjernecellerne.

Beskederne sendes rundt mellem cellerne via de såkaldte neurotransmittere, og de spiller en central rolle for dit humør.

Annonce:

Et af de vigtigste neurotransmittere er dopamin. Et højt niveau af dopamin giver dig entusiasme og en følelse af velvære. Faldende niveauer giver en følelse af tomhed, tristhed, irritation og kedsomhed.

Sukkerholdige og fedtholdige fødevarer forårsager en hurtig stigning af dopamin. Men er også altid efterfulgt af et lige så brat fald, så for at holde niveauet stabilt hele dagen er du bedre tjent med at spise mere solide protein-rige fødevarer.

En anden måde at sikre en stabil produktion af dopamin (og en fortsat god stemning) er at forsyne din hjerne med de molekyler, som den bruger til at fremstille dopamin.

Det får du blandt andet fra roer, sojabønner (fås som edamame bønner), mandler, æg, kød og korn.

Hvis du alligevel virkelig har brug for et hurtigt humør-boost, så er især chokolade effektivt til at udløse dopamin. Chokolade indeholder et fedt-molekyle, der ligner det aktive stof findes i marihuana.

Annonce:

En anden neurotransmitter, som kaldes serotonin, giver dig en fredfyldt følelse, og er godt til bekæmpelse af angst. Et mellemmåltid med kulhydrater vil øge dit serotonin niveau hurtigt, men det vil også gøre dig søvnig, så igen, det er bedre at holde niveauet konstant.

Til fremstilling af serotonin i hjernen er der behov for æg og kød. Her er den gode nyhed, at bacon og æg til morgenmad vil forsyne kroppen med serotonin til langt op ad dagen.

Alkohol i små doser (bid her mærke i små doser) skaber også en følelse af velvære. Det gør det til dels ved at øge niveauet af dopamin.

I store doser fører alkohol som bekendt til tømmermænd, der er ikke just giver godt humør. På lang sigt ødelægger et overforbrug af alkohol faktisk hjerneceller, især dem der beskæftiger sig med hukommelse.

Tip: Prøv med bacon og æg til morgenmad for et godt humør hele dagen. Mandler og edamame bønner er også gode.



Hold dig vågen
Kaffe er et klassisk middel mod træthed, men det er en kunst at bruge det ordentligt. Kaffen virker opkvikkende, fordi koffeinen binder sig til bestemte celler i hjernen.

Annonce:

Cellerne opsuger normalt et stof, der slukker elektrisk aktivitet og gør dig døsig. Det blokerer koffeinen effektivt, så det dermed opmuntrer dine hjerneceller til at være mere aktive, hvilket giver dig en bølge af energi.

For meget koffein, føles dog ikke så rart, fordi hypofysen i bunden af hjernen fortolker denne voldsomme aktivitet som en advarsel om en nødsituation. Den tror altså du er så overgearet, fordi der sker noget farligt.

Derefter instruerer den kroppen til at producere hormonet adrenalin, som gør dig klar til 'kamp'. Så mens du bliver mere opmærksom i starten, og din hjerne kan fungere bedre og hurtigere, kan du også føle angst , og det ødelægger din evne til at tænke klart. Hold dig til en enkelt espresso..

Kulhydrater kan også give et energi-boost, fordi de skaber en bølge af glucose. Det får til gengæld kroppen til at frigive hormonet insulin, hvilket så gør du føler dig døsig.

Tip: En enkelt espresso vil øge din opmærksomhed, men en dobbelt vil bare gøre dig angst og gøre dig forvirret.



Annonce:

Hukommelse
Hjernecellerne husker bedst, når der er sket noget de er glade for. Derfor er vi tilbøjelige til at huske begivenheder, som sker, når vi bliver følelsesmæssigt eller intellektuelt stimuleret. Denne 'kemiske nøgle' er lavet af cholin, som findes i æg, lever og sojabønner

Faktisk har lægemidler, der efterligner virkningen af cholin, fundet måder at øge hukommelsen hos personer med Alzheimers.

Grøntsager såsom kål, broccoli og blomkål synes også at hjælpe hukommelsen. Forskere har opdaget, at mennesker, der spiser disse grøntsager klarer sig bedre end jævnaldrende i hukommelsestests.

Tip: Æg kan gøre en reel forskel i forhold til din hukommelse. Spis dem regelmæssigt.



Få kontrol over ædeflip
Når du er pludselig absolut MÅ have enten chokolade eller andet, er det fordi din krop producerer stress hormoner. Dem udløser hjernen for at finde måder at lindre ubehag. Og det er dér den sukkerholdige, fede mad kommer ind i billedet.

Den kortsigtede effekt er at sænke niveauet af stresshormoner og få os til at slappe af. Til gengæld bliver vi fede af det.

Annonce:

Over en lang periode med meget sukker, ændres den måde hjernen reagerer. Kroppen har brug for mere for at få glæde, så mennesker bliver afhængige af sukker og junkfood på samme måde som narkomaner.

Det er dødssygt, men sandt: Den eneste måde at forhindre ædeflip, er ved at undgå de stoffer, der skaber dem. Hvis du er angrebet af en trang, kan du enten fodre den eller modstå. Eller prøv andre dopamin-styrkende aktiviteter, som læsning.

Tip: Prøv at begrænse din dårlige vane. Eller prøv andre former for dopamin-styrkende aktiviteter som motion eller godt selskab.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: