Kuren til de dovne: Tab seks kilo

Slankekuren til de dovne. Du behøver hverken at få sved på panden eller sulte for at tabe seks kilo inden sommerferien

Slap af og drop den hårde træning. (Foto: colourbox)
Slap af og drop den hårde træning. (Foto: colourbox)
Følg Sundhed

Selv om strandsæsonen igen er kommet bag på dig, er det for tidligt at kaste håndklædet i ringen.

Du kan stadig nå at smide airbaggen og slanke 'mormor'-armene. Den simple opskrift er mere motion og færre kalorier. Men det betyder ikke bunkevis af bladselleri og litervis af sved i fitnesscenteret.

Ernæringsekspert Per Brændgaard fraråder ligefrem den hårde træning.

– Undersøgelser viser, at det er mere effektivt at dyrke motion med lav intensitet frem for hård motion. Når folk dyrker hård motion et par gange om ugen, har de tendens til blive mere dovne i hverdagen. Kroppen skal kompensere og aflastes efter den hårde træning, siger han.

Gå i stedet to gange en halv time om dagen i rask tempo, skær sodavand, øl og vin kraftigt ned samtidig med, at du kun spiser en portion aftensmad i stedet for to.

– De fleste danskere kan skære halvdelen af deres portioner til frokost og aften uden at gå sultne fra bordet. Når sulten så alligevel kommer lidt hurtigere, kan de tage et stykke frugt, en kop kaffe eller te. Det vil give dem et stort vægttab, fortæller professor i idræt og ernæring Bente Kiens fra Københavns Universitet.

Skifter du også det hvide brød ud med det grove, den almindelige pasta ud med fuldkorn, vurderer eksperterne, at du kan tabe helt op mod seks kilo på seks uger. Og så skal du ikke engang forsage slik, sprut og sodavand fuldstændigt.

– Det er vigtigt at skeje lidt ud en gang imellem, ellers bliver det for surt, siger Bente Kiens.

Flere førende eksperter har delt lyn-kuren op i fem faser. Se dem her til højre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?