Halvsur smiley til Michelinrestaurant

Thairestauranten, Kiin Kiin, i Købehavn har for anden gang fået en halvsur smiley af Fødevarestyrelsen

Michelinrestuaranten Kiin Kiin har for anden gang fået en halvsur smiley. (Foto: Camilla Stephan)
Michelinrestuaranten Kiin Kiin har for anden gang fået en halvsur smiley. (Foto: Camilla Stephan)

Verdens eneste thai-restaurant, som kan bryste sig af en Michelinstjerne, har fået en lille ridse i den ærefulde titel. For anden gang har restauranten, som ligger på Nørrebro, nemlig fået en halvsur smiley af fødevarekontrollen.

Men det skyldes hverken dårlig hygiejne, rod i regnskaberne eller fordærvede fødevarer. Det skyldes alene, at rapporten hænger i en rude og ikke på indgangsdøren. Et spørgsmål om rundt regnet 50 centimeter.

Danmark får ny tostjernet Michelin-restaurant

I april havde Kiin Kiin besøg af Fødevarekontrollens kontrollanter, som gav en indskærpelse - en halvsur smiley -, fordi der var områder i huset, som var dårligt vedligeholdt. I følge rapporten, som er offentliggjort på både Fødevarestyrelsens og Kiin Kiins egen hjemmeside, fremgår det, at der var afskallede vægge på kældertrappen, at der manglede nogle fliser på et lagergulv, og at en sæbebeholder stod i en kasse, der var svær at rengøre.

Kiin Kiin blev bedt om at bringe det i orden og samtidig hænge kontrolrapporten op et sted, hvor den var synlig for gæsterne, før de trådte ind i restauranten.

4-stjernet hotel får sur smiley

Den 25. juni kom kontrollanterne endnu engang på besøg og kunne konstatere, at der var styr på husets indretning, men til gengæld hang rapporten ikke, hvor den skulle, og det kostede endnu en halvsur smiley.

Det ærgrer Henrik Yde, som ejer restaurant Kiin Kiin.

Dansk juicekonge får stor bøde

- I syv år har kontrolrapporterne hængt det samme sted, nemlig i vinduet ved siden af indgangsdøren, uden at vi har hørt noget for det. Det er selvfølgelig et meget kedeligt grundlag at få en halvsur smiley på, når vi nu har rettet op på det, vi blev bedt om. Men sådan er reglerne, og dem følger vi selvfølgelig, siger Henrik Yde.

Restaurant Kiin Kiin har nu flyttet rapporten ca. 50 centimeter, men kan se frem til endnu et kontrolbesøg om en månedstid - plus en regning for besøget.