Det er ikke længere kun borgerne i Region Hovedstaden, der er påvirket at vente-kaoset på den nye akuttelefon 1813.
Problemerne har nemlig bredt sig til Region Sjælland, hvor lægevagten nu bliver ringet på af fortvivlede borgere fra naboregionen, som ikke kan komme igennem til akuttelefonen.
- Tidligere oplevede vi enkelte gange, at borgere fra Region Hovedstaden ringede til os, fordi de ikke helt havde styr på, hvilken region de boede i, fortæller Henning Orsholt, koordinerende vagtchef i Region Sjælland.
1813: Nu er der slet ikke hul igennemMen siden 1. januar. Hvor 1813 overtog hovedstadens akutfunktion, er opkaldene fra Region Hovedstaden ifølge Orsholt taget til, og det er ikke længere geografi-forvirrede personer, der ringer.
- Nu ringer de fordi, de ikke kan komme igennem til den nye akuttelefon. Jeg havde selv vagt nytårsdag og havde nogle enkelte borgere fra hovedstaden igennem. Men det har taget til i dag, hvor jeg kan forstå, at folk slet ikke kan komme igennem til 1813, siger Henning Orsholt.
1813: Yderligere ventetid til lægenHan fortæller, at de otte læger, der lørdag tager imod opkald på Region Sjællands lægevagttelefon, alle har oplevet at få borgere fra Region Hovedstaden i røret.
Hvis der er tale om mindre problemer, henviser vagtlægen ifølge Henning Orsholt tilbage til 1813, imens man tager hånd om mere alvorlige ting.
- Jeg vil tage fat i regionerne på mandag for at høre, hvad de vil gøre for at løse problemerne med 1813, for det kan ikke være rigtigt, at borgerne i Region Sjælland skal have dårligere service, fordi akuttelefonen i Region Hovedstaden ikke fungerer, mener vagtlægen.