Er du blevet ramt af de lange ventetider på 1813? Og vil du stå frem og fortælle din historie til os? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Adalet Erdem, der har en syg søn på to år, føler ikke, at de sygeplejersker, der visiterer ved akuttelefonen har tilstrækkelig erfaring.
Det fortæller hun til Ekstra Bladet, efter hun ringede ind på 1813 med sit syge barn den 1. januar.
Ventetid på akuttelefon 1813: 12 min. og 20 sekunder- Min søn fik et voldsomt tilfælde af skoldkopper og komplikationer som øjenbetændelse, hævede lymfekirtler og alle de her ting, siger Adalet Erdem.
Sønnen havde også 40 i feber, svært ved at trække vejret og var stærkt præget af smerter. Derfor var hun dybt frustereret over, at hun ikke kunne komme igennem på akuttelefonen.
- Jeg ringede tre gange og skulle vente over en time. Og da jeg så endelig kommer igennem til den første sygeplejerske, så kunne jeg høre på hende, at hun ikke rigtig har noget svar, siger Adalet Erdem.
Dit barn græder og har 40 i feber: Skal du ringe 112 eller 1813?Sygeplejersken forsøgte at overtale hende til at gå til egen læge, som først havde åbent dagen efter.
- Hun kunne ikke rigtig svare mig på, hvad jeg skulle stille op med de andre ting. For eksempel hvis der er tegn på infektion, er det så ikke bedst, at han kommer i behandling med det samme?, siger Adalet Erdem.
Hun fortæller, at det helt klart er en mangel, at lægevagten ikke er der mere.
1813 Akut-Kaput: Ring op igen hvis du er ved at dø- Det er sygeplejersker, som ikke har speciale i alt. Der er alle mulige mennesker med alle mulige slags sygdomme. Jeg mener, at de googler sig frem til et svar. De siger: Lige et øjeblik!, og så skal de lige gennemtænke et svar, siger den bekymrede mor.
Efter at hun var blevet afbrudt flere gange på 1813, endte det med, at hun tog til sin egen læge dagen efter.
Han behandlede hendes toårige dreng med det samme.
- Her blev han sat i behandling med det ene og det andet. Han havde øjenbetændelse, forhøjet infektionstal, hævede lymfeknuder, og han fik antibiotika og antihistamin. Alle de ting havde han kunnet få med det samme, hvis det var en tidligere lægevagt, siger Adalet Erdem.