'Du er nu nummer 50 i køen'. Sådan lød det i røret, da Pernille Ascanius ringede ved midnatstid fredag 3. januar til Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813.

Det var anden gang, inden for to dage, at hun måtte lægge øret til akuttelefonens ventemelodi for at få hjælp til sin syge datter Emilie Stockmal Ascanius.

Den fem-årige datter fik det kun værre, selv om moderen dagen forinden havde fået vejledning af en sygeplejerske hos akuttelefonen 1813.

- Tiden var lang. Min datter var virkelig syg, og hun græd som aldrig før. Derfor ringede jeg igen, fortæller Pernille Ascanius.

Denne gang fortalte sygeplejersken, at datteren skulle have en panodil og ligge højt med hovedet.

Men idet Pernille Ascanius allerede havde prøvet det i flere timer forinden, lykkedes det til sidst at få 1813 til at give datteren en tid hos lægen på Gentofte Hospital klokken 7 næste morgen.

- Jeg tænkte 'åh nej'. Det var meget lang tid at vente på hjælp, når man har en utrøstelig datter, der har så mange smerter i øret.

- Det blev en forfærdelig nat. Timerne var meget lange, og ingen af os fik lukket et øje, forklarer moderen.

Flere fik samme tid
Klokken 7 næste morgen mødte faderen til fem-årige Emilie Ascanius op på Gentofte Hospital for at få en afslutning på datterens smerte.

I venteværelset mødte de op til ventekaos.

- Når vi talte med de andre patienter, havde de fået samme besked fra akuttelefonen. Det forstod vi slet ikke, fortæller Pernille Ascanius.

Det, som var endnu mere mærkværdigt, var, at Gentofte Hospital ikke åbnede op for lægebesøg før klokken otte.

- Da sygeplejersken kom ind, var hun i chok over, at der sad så mange og ventede, fortæller moderen.

Ifølge hende ringede sygeplejersken straks til 1813 og bad akuttelefonen om at stoppe med at henvise folk til Gentofte Hospital, da de ville få svært ved at nå alle patienter.

Frustrerende timer
Mens nogle lå og sov i venteværelset, græd andre.

- Det var så frustrerende. Alle havde jo forventet, at de ville komme til omkring klokken 7, siger Pernille Ascanius.

Dog lykkedes det efter en times tid at få en læge til at se på Emilie Ascanius.

- Jeg har aldrig hørt hende græde så meget, så vi var heldige, at være en af dem, som kom først til, fortæller moderen.

Lægen kom frem til, at datteren led af kraftig mellemøresbetændelse.

Ifølge moderen havde lægen sagt, at det havde været umenneskelig smerte for Emilie at vente en hel nat.

- Det gjorde ondt at høre. Men hvad kunne man gøre. Jeg har ikke meget tilovers for det nye system.

Moderen der selv har halsbetændelse i øjeblikket, nægter at ringe til 1813, før hun føler, at hun er døden nær.

- Det er jo et så grotesk system.

- Jeg vil hellere betale for at få en læge ud næste gang min datter er syg, end at ringe en gang til, fortæller moderen.