Smidt af 1813: Kvinde havde blodprop i hjernen

En 61-årig kvinde fik 1. januar en blodprop i hjernen. Ægtefællen prøvede at komme igennem til en læge på akuttelefon 1813, men blev smidt af. Ægteparrets egen læge kalder det en skandale.

Læge Henrik Keller har haft en patient med en blodprop i lillehjernen, hvis ægtefælle ikke kunne komme igennem til en læge på akuttelefon 1813. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Læge Henrik Keller har haft en patient med en blodprop i lillehjernen, hvis ægtefælle ikke kunne komme igennem til en læge på akuttelefon 1813. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Følg Sundhed

Er du blevet ramt af de lange ventetider på 1813? Og vil du stå frem og fortælle din historie til os? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

- Det er en skandale, det her.

Så kraftig er reaktionen fra praktiserende læge Henrik Keller fra Kastrup, efter han har oplevet, at ægtefællen til en af hans patienter, en 61-årig kvinde, blev smidt af akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden, efter lang ventetid.

Efterfølgende har det vist sig, at hun havde en blodprop i lillehjernen.

Kaputtelefon 1813: Min lille søn kunne være endt med stomi

Den 1. januar omkring kl. 15 bliver den 61-årige kvinde fra Region Hovedstaden pludselig dårlig. Hun begynder at kaste voldsomt op og bliver så svimmel, at hun hverken kan gå eller stå.

Det fortæller kvindens egen læge til Ekstra Bladet.

- Ægtefællen må bære hende i seng, og hun ligger der, det hele kører rundt, og hun brækker sig. Han ringer så til 1813, og efter lang ventetid kommer han så endelig igennem til en sygeplejerske, der først ikke vil gøre noget, siger Henrik Keller og fortsætter:

Du betaler: 1813-kampagnen koster 10 millioner

- Men da sygeplejersken så hører, at hun også har dårligt hjerte, så bliver ægtefællen stillet om til en læge. Så venter han yderligere i lang tid, og så bliver han smidt af. Han har ventet sammenlagt en time, og han ringer så ikke mere, fordi han har travlt med at hjælpe sin ægtefælle.

Dagen efter kontakter ægtefællen Henrik Keller, som indlægger hende.

- Hun har så haft en blodprop i lillehjernen, og det er det, som er årsagen, lyder det fra den praktiserende læge.

Han fortæller, at det er vigtigt ved en blodprop i hjernen, at man kommer inden for tre timer, for så kan man helbrede folk med blodprop-opløsende medicin.

Rasende borgere om 1813: Det er et dårligt system

Den 61-årige måtte vente fra om eftermiddagen den 1. januar, og til næste morgen den 2. januar, hvor ægteparret ringede til Henrik Keller.

Risikerer hun at få varige mén af det her?

- Det er ikke til at sige. Jeg har lige snakket med hende, hun er stadig svimmel og har kastet op og har lidt hovedpine. Hun risikerer at få varige mén, men om hun får det, kan jeg ikke sige.

- En blodprop i lillehjernen, det er typisk dér balancen sidder, så det er ikke umuligt, at hun vil være svimmel resten af sine dage, lyder det fra Henrik Keller.

Mor til syg toårig: Sygeplejerskerne har ikke erfaring nok

Han forklarer, at det er noget rod, at man ikke kan komme igennem til en læge på 1813.

- Hvis det havde været en blodprop hos en yngre patient, der ikke havde fejlet noget andet, jamen så havde man formentlig kunne helbrede vedkommende, der var blevet hentet med en ambulance og kørt ind til trombolysebehandling, siger den praktiserende læge.

Han fortæller, at det er for sent, hvis der går mere end tre timer.

- Så den 61-årige kunne måske have fået trombolyse, hvis hun var kommet til i tide.

Læge: 1813 kaos kan koste menneskeliv

Han fortæller, at når man har en ægtefælle, der er så voldsomt svimmel og har brug for hjælp, så kan man ikke sidde så længe i røret, og vente på hjælp.

- De ved ikke, hvad de skal gøre, for ringe 112, det vil de ikke, og så ringer de til mig, da jeg møder næste morgen.

Mener du, hun har været i livsfare?

- Det kan jeg ikke rigtig svare på, om hun har. Men man kan godt dø af en blodprop i lillehjernen, siger Henrik Keller.

Kaput-telefon 1813: Der mangler masser af læger

Han forklarer, at han ikke har noget at udsætte på sygeplejerskerne ved akuttelefon 1813, der bare forsøger at passe deres arbejde.

- Problemet med 1813 er, at man har ansat sygeplejersker i stedet for speciallæger. De kan ikke afvikle samtalerne hurtigt nok, og så opstår der kø.

- Plus, at de ikke kan give den samme vejledning. De er ikke uddannet i at stille diagnoser, og i generelt at opspore sygdomme, siger Henrik Keller.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+