Hemmelige numre til akuttelefon 1813 er sluppet ud

Fortrolige numre til akuttelefonen 1813, som kun må benyttes af fagpersonale til at komme 'først i køen' er sluppet ud

Ekstra Bladet har naturligvis sløret telefonnumrene på det tilsendte dokument. Telefonnumrene gør, at man som fagpersonale kan komme 'først i køen' på akuttelefon 1813. (privatfoto)
Ekstra Bladet har naturligvis sløret telefonnumrene på det tilsendte dokument. Telefonnumrene gør, at man som fagpersonale kan komme 'først i køen' på akuttelefon 1813. (privatfoto)
Følg Sundhed

Der findes hemmelige numre til akuttelefon 1813 internt i Region Hovedstaden, der kun må benyttes af fagpersonale, så de kan komme først i køen. Alligevel er numrene nu sluppet ud. En anonym kilde, der ikke selv mener, at det er i orden, at numrene bliver spredt, har sendt numrene til Ekstra Bladet, for at gøre opmærksom på problematikken.

Det vides ikke om eller i hvilket omfang, at telefonnumrene florerer på internettet.

Smidt af 1813: Kvinde havde blodprop i hjernen

Ekstra Bladet har talt med enhedschef i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Jan Nørtved, om hvad de gør for at undgå at numrene bliver spredt.

Nu bliver numrene sendt til Ekstra Bladet, og man kan jo ikke vide, hvor de ellers ryger hen, når først de er ude på internettet?

- Nej, de skulle jo ikke gerne være ude på internettet, fordi der står jo klart, at det er fortrolige numre, og så går vi jo ud fra, at dem, der er ansat i Region Hovedstaden og vores samarbejdspartnere, respekterer det. Det er vi jo nødt til at tro på. Det er jo nogle numre, vi er nødt til at have.

Flere linjer skal forhindre optaget akuttelefon

- Vi har jo også en nummer-udveksling med politi og brandvæsen, og kommunernes hjemmepleje. Det er vi jo nødt til for at kunne samarbejde om patienterne, siger Jan Nørtved.

Men hvorfor er der i det hele taget et nummer uden om? Er det fordi I selv mener, det er svært at komme igennem til 1813?

- Nej, nej. Det har simpelthen noget med at gøre, at hvis en af vores kørende læger står ude hos en patient, og skal have foranstaltet en indlæggelse, så skal han have mulighed for at ringe ind til os på et direkte nummer. Eller hvis hjemmesygeplejersken er ude hos en patient, som har behov for en eller anden form for lægelig behandling efter egen læges lukketid, så skal hun kunne komme i kontakt med os, siger Jan Nørtved.

Kaputtelefon: 'Du er nu nummer 50 i køen'

Han forklarer, at det er det samme hvis apoteket har skrevet en recept på recept-serveren, og der er noget uforståeligt eller en fejl, så skal de kunne komme direkte i kontakt med akuttelefonen.

Hvor mange har adgang til de her numre internt i regionen?

- Det har politi og brand - og redningsberedskaberne i vores område. Det har hjemmeplejen, apoteket og hospitalerne også.

Mor til syg toårig: Sygeplejerskerne har ikke erfaring nok

Det kan jo hurtigt komme ud på internettet, når nu telefonnumrene ligger på computere? Hvad gør I for at undgå at numrene bliver spredt til almindelige borgere?

- Vi kan jo ikke gøre andet end at indskærpe over for folk, at det er fortrolige numre. Og hvis almindelige borgere ringer på et af de her numre i håbet om at blive behandlet hurtigt, så bliver de altså skuffede. For så bliver de bedt om at ringe den autoriserede vej, siger Jan Nørtved.

Hvad er konsekvenserne, hvis I opdager, at det bliver spredt?

- Det kommer lidt an på, hvad det er. Spørgsmålet er, om det er sort uheld, altså en fumlefejl eller det er af ond vilje. Så vil det være op til den ansættende myndighed, om det skal have ansættelsesretlige konsekvenser, siger Jan Nørtved.

Ekstra Bladet kender identiteten på den anonyme kilde, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+