1813-kaos: Børnelæger må gå med overfaldsalarmer

Lange ventetider for syge børn på Hvidovre Hospital har gjort, at nogle forældre er begyndt at true lægerne - så de må gå med overfaldsalarmer

Der er nu så lange ventetider i weekenden i børnelægevagten på Hvidovre Hospital, at forældrene er begyndt at optræde decideret truende over for personalet, siger fællestillidsrepræsentant Chen Zhan. (Foto: Jonas Olufson)
Der er nu så lange ventetider i weekenden i børnelægevagten på Hvidovre Hospital, at forældrene er begyndt at optræde decideret truende over for personalet, siger fællestillidsrepræsentant Chen Zhan. (Foto: Jonas Olufson)
Følg Sundhed

Hjælp os: Har du oplevet uacceptable ventetider i børnelægevagten på hospitalerne? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Der er nu så lange ventetider i weekenden i børnelægevagten på Hvidovre Hospital, at forældrene er begyndt at optræde decideret truende over for lægerne.

Problemerne er opstået fordi sygeplejerskerne ved akuttelefonen 1813 visiterer flere børn, end man gjorde i den gamle vagtlægeordning, mener børnelæge og fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Hvidovre Hospital, Chen Zhan.

Kritik af ny lægevagt-ordning: Børn får dårligere akutbehandling

- Rigtig mange flere børn er blevet henvist, end hvad vi har været normeret til, og har regnet med. Derfor har der været rigtig lange ventetider for forældrene, siger tillidsrepræsentanten.

Hun fortæller, at der har været ventetider på op til tre-fire timer. De problemstillinger som børnene bliver henvist til børnelægevagten med, burde teknisk set godt kunne vente.

- Men, når der sidder 30 ude i venteværelset på en gang, så kan man ikke rigtig have overblik over, hvilke problemstillinger folk har, siger Chen Zhan.

Hun føler, de har den opbakning, der skal til fra hospitalsledelsen, men det er ikke et problem, de kan løse lokalt.

Børnelæger raser over ny vagtlæge-ordning: Får konsekvenser for alvorligt syge børn

Hun fortæller, at det går ud over arbejdsmiljøet.

- Det er jo ikke tilfredsstillende hverken for de ventende familier eller for os, som skal undskylde hele tiden, at der er så lang ventetid.

- Personalet bliver stressede, og der bliver snakket om, at man ikke holder til det i længden, siger tillidsrepræsentanten.

Nogle forældre har ligefrem truet personalet og sagt, at hvis deres børn ikke kom til som de næste, selv om det ikke var deres tur i køen, så ville det blive 'ubehageligt'.

Dit barn græder og har 40 i feber: Skal du ringe 112 eller 1813?

- Der er nogle, som har stillet sig foran døren og sagt, at personalet ikke måtte komme ud, med mindre man tilså deres børn.

- Og nogle er gået helt tæt i ansigtet på lægerne, og har opført sig truende. Det er enkelte episoder, men det har ihvertfald gjort, at det personale, der har oplevet det, har følt sig meget utrygge og har følt, at de måtte tage overfaldsalarm på, siger Chen Zhan.

Hun fortæller, at det også har noget at gøre med, at rummene kun har en udgang.

Kaputtelefon 1813: Min lille søn kunne være endt med stomi

- Og er der en, der stiller sig i døren har man ikke rigtig nogen mulighed for at komme ud eller råbe efter hjælp, siger Chen Zhan.

Hvad kommer det her til at betyde, hvis der ikke bliver gjort noget ved det?

- Fremtidsperspektiverne er, at vi får personaleflugt. Folk taler om, at hvis det ikke bliver bedre, så er det ikke et sted, man har lyst til at være længere. Og det er både sygeplejersker og læger, siger tillidsrepræsentanten.

Hun mener, at de bliver nødt til at få de praktiserende læger i spil igen, og de må hjælpe med at tilse mange af patienterne, som de gjorde i den gamle vagtlægeordning.

- For vi er ikke nok børnelæger til at gøre det. 1813 kunne visitere anderledes. Så vi ikke får det store antal patienter, som vi gør nu.

- Vi ved ikke helt præcis, hvorfor, om folk bare ringer mere. Vi kan jo bare se, at der kommer langt flere børn, end da vi havde den gamle lægevagtordning, siger børnelægen.

Mor til syg toårig: Sygeplejerskerne har ikke erfaring nok

Ekstra Bladet har forholdt fællestillidsrepræsentantens kritik for vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, og han erkender problemet.

Hvad er det I har været i dialog med 1813 om?

- Jamen det er jo hele tiden det med, hvordan visiterer man. For vi synes jo rigtig nok, at der kommer børn, som ikke burde være kommet. Men det er jo forældrene selv, der gerne vil komme.

Det er der vel ikke noget at sige til?

- Ja, det ved jeg ikke. Men det er der nok ikke noget at sige til. Fordi mange af de ting, hvor man vil sige 'herregud' man har 40 i feber, det har børn jo, men der tror jeg mange forældre, derimod siger: 'Jeg vil gerne have, at mit barn bliver set på af en læge', og dermed får adgang til vores børnelægesystem. Det tror jeg også er en af årsagerne, siger vicedirektøren.

Ekstra Bladet forsøgte gentagne gange i går at få en kommentar fra de ansvarlige i Region Hovedstaden, men det lykkedes ikke.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.