HJÆLP OS: Kender du til skræk-personale i sundhedsvæsenet? Mail os eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)
14. marts mistede Odder-tandlægen Claus Ommen sin ret til at behandle patienter.
Sundhedsstyrelsen havde efter flere års sager om meget dårligt tandarbejde mistet tilliden til tandlægen og akut frataget ham autorisationen.
Manden er simpelthen akut farlig for patienternes sundhed, mener myndighederne.
Politiet dukkede op
Alligevel kan Ekstra Bladet Fredag afsløre, at en af Danmarks værste tandlæger ufortrødent er fortsat med at bore og behandle sine patienter. Det dokumenterede Ekstra Bladets journalister i denne uge med et skjult kamera.
AV MIN TAND: Det mener andre patienter
Selv om tandlægen i mere end 14 dage ikke har haft lov til at behandle patienter, fik vi en tid til tandrensning. Og på samme tidspunkt som vi lå i tandlægestolen, dukkede politiet og embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen op i Odder.
Betjentene smed både Ekstra Bladet og andre kunder, der var i gang med en behandling, ud.
Og så fortsatte han...
Som det fremgår af tv-klippet herover, så skræmte det dog ikke tandlægen fra at kalde blandt andre Ekstra Bladets journalist tilbage.
Han troede nemlig, at vi var almindelige patienter, som han nu kiggede i munden, solgte en specialtandpasta til - og oven i det hele gav en ny tid senere på måneden.
Samtidig advarede Claus Ommen os imod at sige noget til politiet, hvis vi mødte dem nede på gaden igen. Vi måtte ikke fortælle, at han netop havde diagnostiseret vores undercover-journalist kort tid efter, at netop politiet havde lukket klinikken ned og sigtet tandlægen for overtrædelse af loven om tandlægers virke.
LÆS ALT OM DANMARKS DÅRLIGSTE TANDLÆGE I EKSTRA BLADET FREDAG:
* Skræk-tandlæge fortsætter
* Chokerede kunder: Han skal aldrig røre vores tænder igen
* Tandlægen: Jeg gav ham bare en ny tid
* Hele listen: Her er Danmarks værste tandlæger
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.