Julen er forbi, og for manges vedkommende har den fede julemad sat sine spor i form af ekstra kilo på sidebenene.
Ekstra Bladet har derfor kontaktet en af Danmarks førende slankeeksperter for at høre, hvordan man med mindst mulig indsats kan tabe de overflødige kilo.
Derfor taber du dig ikke- For manges vedkommende handler det om, at man fjerner de overflødige kalorier fra chokolade, glög og vin, siger slankeekspert Martin Kreutzer og fortsætter:
- Bare ved at få luget dem ud kan man bremse vægtstigningen og ofte tabe sig,
Blog: Kend din løbeform - sådan tester du denHan opfordrer folk til at gemme skålen med kager og chokolade væk. Så længe det søde og fede mad er tilgængeligt, bliver man lettere fristet.
Når chokoladen er ude af øje og sind, kan man overveje deciderede kostændringer, fortæller slankeeksperten. Han forklarer, at den mindst ubehagelige slankekur er at skære ned på stivelseskilder som brød, ris, pasta og kartofler og spise flere bøffer og grove grøntsager.
- Det er godt at spise noget med protein og kombinere det med grove grøntsager, der er meget kaloriefattige. Så får man et måltid, der giver god energi med færrest mulige kalorier, siger han.
Blog: Her er de ti bedste løbe-rådLige nu kan man flere steder på nettet finde slankekure, der lover vægttab ved at spise kosttilskud på pilleform. På vegne af de de dovne - eller bare dem der er vilde med brød og kartofler - prøvede journalisten derfor at spørge, om det ikke var en mulighed. Slankeeksperten var dog ikke optimistisk på deres vegne.
- Der er ingen genveje til vægttab. Effekten af de her kosttilskud er meget beskeden, og i de fleste tilfælde er den lig nul.
- Hvis man skal spise en pille for at tabe sig, skal man have fat i meget kraftig medicin som epilepsimidler, men her er der til gengæld store bivirkninger, siger Martin Kreutzer.
Han anbefaler, at man kan begynde kuren med en slankeversion af steak med fritter og bernaise eller coleslawsalat med kyllingelår. Ifølge slankeeksperten er det nemme og effektive slankemåltider - opskrifterne kan findes her.