Kommunerne tjener penge på at sylte samfundets svageste

Det er en god forretning for kommunerne at svigte de svageste. De kan nemlig ikke straffes eller betale erstatning, når de bryder lovgivningen

Lille Karoline har en sygdom, hvor hun kan dø, når hun falder i søvn. Først efter mere end to års kamp med kommunen fik hendes forældre godkendt, at hun var syg nok til at de kunne få erstartning for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. (Foto: Ole Frederiksen).
Lille Karoline har en sygdom, hvor hun kan dø, når hun falder i søvn. Først efter mere end to års kamp med kommunen fik hendes forældre godkendt, at hun var syg nok til at de kunne få erstartning for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. (Foto: Ole Frederiksen).

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Normalt bliver man straffet, hvis man begår ulovligheder. Men en undtagelse for den regel er landets 98 kommuner. Hvis de laver fejl i sagsbehandlingen og ulovligt nægter hjælp til syge og svage, er der ingen konsekvenser.

Tværtimod kan sagsbehandlernes lovbrud faktisk være en god forretning for kommunerne. Mens sagen behandles, slipper kommunerne nemlig for at dække udgifter som eksempelvis institutionspladser, ledsagelse og hjælpemidler.

Socialminister: Handicappede kan bare klage

- Hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen har været i strid med lovgivningen, så bliver folk ikke kompenseret for den periode, hvor de ikke har fået hjælp, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han fortæller, at han dog kender til sager, hvor kommuner har givet økonomisk kompensation for kontanthjælp eller sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Men lige så snart pengene går ind på bankbogen, så trækker sagsbehandlerne igen folk i i kontanthjælp eller sygedagpenge, fordi kompensationen tæller som indtægt og ikke erstatning.

Rebecca har fået to hjertestop - nu mærker hun sparekniven

Stig Langvad mener, det kan friste nogle kommunalchefer til at bryde loven og trække sagsbehandlingen i langdrag for at spare penge og dermed lettere kunne overholde budgettet.

- Nogle kommuner kan spekulere i at bryde loven for at trække sagsbehandlingstiden ud. Jo længer sagsbehandlingstid der er, jo længere tid går der, hvor kommunerne ikke skal betale.

Ny spareøvelse kan tvinge syge Rebecca på institution

De nyeste tal fra Ankestyrelsen i 2013 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 198 dage på landsplan. Ekstra Bladet har dog flere gange beskrevet, hvordan familier har ventet i årevis på en afgørelse fra ankesystemet. Mens de venter, har de selv måtte dække de økonomiske udgifter.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforenings om deres holdning i sagen.

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)