EU: Skolebørn skal være sundere

EU-Kommissionen vil sætte ind over for overvægt med mælk, frugt og landbrugslære i skolerne

Bananer og mælk skal gøre skolebørn sundere. (Foto: Jens Dresling)
Bananer og mælk skal gøre skolebørn sundere. (Foto: Jens Dresling)

Mælk, frugt og grønt samt viden om landbruget skal give børn sundere spisevaner.

Sådan lyder et forslag med sloganet 'Spis godt, hav det godt', som landbrugskommissær Dacian Ciolos har fremlagt til en briefing i EU-Kommissionen torsdag.

Som det ser ud nu, er der to separate ordninger i skolerne - en mælkeordning fra 1977 og en frugtordning fra 2009.

De to ordninger skal nu slås sammen, og så skal børnene oven i hatten undervises om maden, hvor den kommer fra, og hvad den gør ved kroppen.

- Med de her ændringer vil vi bygge oven på de eksisterende ordninger for at vende forbruger-trenden og øge børns opmærksomhed omkring de potentielle fordele ved landbrugsprodukterne, siger kommissær Ciolos torsdag.

Det er meningen, at forslaget skal ændre børnenes spisevaner, gøre dem opmærksomme på de landbrugsprodukter, der er på markedet, men også på bæredygtighed, miljø og problemer med madspild.

Baggrunden for at ændre ordningerne er for det første, at det gør det mere simpelt administrativt at håndtere en enkelt ordning i stedet for to.

For det andet påpeger kommissionen, at børn drikker mindre mælk og spiser mindre frugt, og at overvægt er et stigende problem blandt europæiske børn. Det har EU ifølge Ciolos et ansvar for at bekæmpe, og derfor skal indsatsen forbedres.

I 2010 estimerede WHO, Verdenssundhedsorganisationen, at ét ud af tre børn mellem seks og ni år vejer for meget eller er direkte overvægtig. En tendens, som er stigende: I 2008 var ét ud af fire børn overvægtig.

I dag er alle EU's medlemslande, undtaget Storbritannien, Sverige og Finland, med i frugt- og mælkeordningerne.

Pengene skal komme fra EU's landbrugsbudget, og det er også sådan, de to separate ordninger finansieres i dag.

EU skal betale 230 millioner euro, 1,7 milliarder kroner, per skoleår i fremtiden. Til sammenligning er budgettet for 2014 på 197 millioner euro, lidt under 1,5 milliarder kroner.

Medlemslandene skal selv medfinansiere ordningen med op til 50 procent.

Forslaget skal nu igennem både EU-Parlamentet og godkendes af EU-landene.